Byrådsgruppen stemmer på Leif Lahn Jensen
Vores lokale kandidat 🌹

Vores lokale kandidat 🌹
Byrådsgruppen stemmer på Leif Lahn Jensen
Vores lokale kandidat 🌹
Læs i Ebeltoft Folketidende om det velbesøgte Cafemøde
De unge mennesker i Ebeltoft tvinges ud af byen og til at bruge timevis på landevejen, når de skal videre efter folkeskolen!
Men Ebeltoft har en størrelse, så den kan rumme en ungdomsuddannelse, hedder det i regeringens udspil fra efteråret 2021!
Det bør Syddjurs Kommune arbejde nærmere ind i. Vi mener, det er på tide at få sat gang i planerne og få udviklet Ebeltoft på dette område også.
Derfor sætter Socialdemokratiet i Ebeltoft og Omegn emnet på plakaten på et politisk Cafemøde mandag d 12. september kl. 19-21.
Meget nærliggende holdes mødet på Ebeltoft Skole, som er ny-moderniseret og har fået ny kantine.
Byrådsmedlem Michael Aakjær samt folketingsmedlem Leif Lahn vil lytte og drøfte mulighederne, ligesom aktuelle politiske emner, bl.a. de igangværende budgetforhandlinger vil blive vendt.
Lokalfomand for socialdemokratiet Peter Ravn vil spille bolden op til en god debat.
af Michael Aakjær – gruppeformand og Ole S. Hansen – politisk ordfører
I afslutningen af et læserbrev skrevet af Jørgen Ivar Brus Mikkelsen i Adresseavisen, bliver
Borgmester Michael Stegger Jensen og Socialdemokratiet bedt om at komme
med svar på et par spørgsmål. Det ene omkring valgløfter – Det andet omkring faglighed.
Valgløfter er svære at give til en sag, der ikke omhandler kommunalvalget og
som ikke besluttes i Syddjurs byråd, selvom Venstre, i valgkampen, gjorde en
stor indsats for at få det til at se sådan ud.
Vi gik, med Michael Stegger Jensen i spidsen, ind for saglig dialog med
henblik på at få maksimal indflydelse på udformningen af en mulig
kommende naturnationalpark.
Vi fremhævede flere forhold, der var vigtige for os.
At vi er for ideen om en Naturnationalpark og på den måde skabe mere vild
natur og øget biodiversitet.
At vi ikke ønsker mere hegn, så adgangen til nationalparken ville forringes.
At der skulle sikres maksimal og reel borgerinddragelse.
Der bliver ikke flere hegn. Der bliver et stort sammenhængende. Samtidig er
det besluttet, at det kommende hegn ikke bliver højt, hvilket hele Byrådet var
enige om. Det er ikke nyt. Det vidste vi allerede ved udpegningen i marts,
hvorfor det undrer os, det skal bringes i spil nu i læserbrevet.
Angående reel borgerinddragelse. Vi anerkender at borgerinddragelsen ikke
var god fra starten af processen.
Men som noget af det første inviterede borgmesteren dig, Jørgen Ivar, til et
møde med ministeren, hvor også Jesper Yde Knudsen og Kim Lykke Jensen
deltog. Sammen med dem havde du mulighed for at fremføre dine
argumenter og bekymringer omkring en Naturnationalpark.
Det samme kan du nu i den lokale gruppe, der er med til at udforme
Naturnationalparken.
Samtidig er både lokale naboer, ryttere og flere andre med i udformningen.
Det synes vi er et stærkt signal omkring den brede inddragelse, og vi har ikke
hørt negative tilbagemeldinger herfra, udover din.
Derfor undrer vi os over, at Venstre, inden der er et oplæg til et egentligt
forslag, kaster grus i maskineriet på den proces. Det håber vi ikke påvirker
det fremadrettede samarbejde i den lokale projektgruppe.
Hvad er ærindet?
Beslutningen om placeringen af Naturnationalparken er
ikke et lokalt kommunalt anliggende. Men det er vores ansvar som byråd, at
sikre maksimal indflydelse på, hvordan den indpasses i vores kommune.
Dette uanfægtet af, om man ikke bifalder beslutningen om, at den skal
placeres i Syddjurs kommune.
Hvilke dyr der konkret udsættes, er ikke endelig besluttet, arealet de kommer
til at leve på er væsentligt større og der kan tilskudsfodres i særlige tilfælde.
Vi anerkender faglighed.
Både fagligheden blandt landmænd og biologer. Også når det strider mod
vores holdninger og ønsker.
Det er meget vigtigt for os, at de instanser, både private og offentlige, som
har ansvaret for dyrehold, fremadrettet vil sikre, at de græssende dyr ikke
lider overlast.
Vi insisterer på at dyrevelfærden er høj, uanset om dyrene går i stalde, i en
zoo eller færdes mere frit. Det skal der ikke sås tvivl om.
Lad os samarbejde om at få maksimal indflydelse på udformningen på den
kommende Naturnationalpark.
Vi står i en enorm biodiversitetskrise og vi skal skabe meget mere urørt natur
i Danmark. Det er en opgave der påhviler vores generation og
Naturnationalparker er for os et bidrag hertil.
På dage før afstemningen om EU forbeholdet havde Socialdemokratiet inviteret Finansminister Nikolai Wammen en tur til Ebeltoft.
Først på eftermiddagen mødtes Byrådsgruppen og medlemmer af partiforeningen i Ebeltoft ved Maltfabrikken og gik derfra gennem Gågaden i Ebeltoft for at uddele de sidste foldere og roser.
Der var god interesse fra de forbipasserende i det gode vejr og god gang i snakken.
Politik er noget som mange mennesker gerne vil diskuterer når de bliver mødt i øjenhøjde.
Den sidste lørdag i februar i 2022 blev der afholdt endnu et godt og informativt Cafemøde på Kulturhotellet i Rønde, vi havde denne gang fået plads i den flotte lyse foyerer hvor der er god plads ved små borde.
Michael lavede et godt oplæg og fortalte lidt om sin baggrund.
Efterfølgende var der mange gode snakke og uddybende spørgsmål.
Så er det igen tid til et cafemøde.
Et møde hvor vi har mulighed for at blive klogere på vores byrådsmedlem Michael Aakjær.
Det sker på Lørdag den 26 februar på Kulturhotellet i Rønde klokken 10-12.
Michael vil fortælle om hans udvalgsposter, udvalgenes opbygning, organisering, opgave og hans forventninger til samarbejdet i dem. Han vil også fortælle lidt om sig selv samt hans opgaver i partiet i denne byrådsperiode.
Michael vil komme ind på følgende udvalg:
1) Social og Beskæftigelsesudvalget – det nye udvalg
2) Sundhed og Ældreudvalget
3) Børn og unge udvalget ( der er et adhoc. udvalg, anbringelses udvalg, hvor han er formand.)
Vi håber at se mange af jer til dette arrangement, da det er her hvor vi alle kan være med til at skabe politik.
Af Michael Aakjær, Socialdemokratiet
Hvert år udgiver Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (ViVe) tal til at sammenligne kommunerne imellem. Disse tal kaldes for eco-nøgletal. Tallene er overskuelige og umiddelbart let anvendelige. Når en kommunes service opgøres i eco-nøgletal optræder kommunen sammen med landsgennemsnittet for servicen og en gruppe af sammenligningskommuners tal.
Som en af Syddjurs’ sammenligningskommuner nævnes ofte Favrskov kommune.
Men gruppen af sammenligningskommunerne er ikke ens, fra velfærdsområde til velfærdsområde. Og man skal være opmærksom på at sammenligningskommunernes sammensætning i eco-nøgletallene ændres fra tid til anden. Det er senest sket i 2021. Et historisk sammenligningsperspektiv er således uklart.
Man skal også være opmærksom på, at sammenligningskommunerne dannes pba beregninger af kommunernes ressourcepres og udgiftsbehov ikke på baggrund af hvordan udgifterne opgøres og konteres i de enkelte kommuner. Måske er det derfor, at det kun er muligt for eco-nøgletallene at forklare 61% af forskellene i kommunernes nettoudgifter til fx området for børn og unge med særlige behov.
Eco-nøgletallene er således som alt andet statistik blot et bidrag til understøttelse af den politiske debat. Det er ikke og skal ikke opfattes som ”Sandheden”. Vive skriver selv i vejledningen til deres eco-nøgletal, at de ”… sjældent giver hele forklaringen på et forhold…” Jeg kan umuligt være uenig i den beskrivelse!
I den seneste tid har det særligt været ældreområdet der har været til debat. Debatten har handlet meget om dyrt vs billigt, kvaliteten og prisen på at drive serviceområdet.
Ud fra ovenstående kan kvaliteten af et serviceområde ikke få et fyldestgørende svar, alene ved at sammenligne de økonomiske tal. Dyrt vs billigt er ikke en skala der kan stå alene for vurderingen af hvilken service borgerne skal tilbydes. Andre faktorer skal også i spil.
På det specialiserede børne- og unge område forelå der i budgetforhandlingerne en nøgletalsanalyse, baseret på eco-nøgletal. Den pegede på, at Syddjurs Kommune ligger pænt over både landsgennemsnittet og vores sammenligningskommuner. Den simple konklusion kunne derfor være, at Syddjurs i de kommende år skal ned på landsgennemsnittet, da det jo lovmæssigt formentligt er godt nok.
Sådan er det ikke i min verden.
Hvis vi i Syddjurs kommune nedsætter udgiftsniveauet, så falder landsgennemsnittet også – muligt forstærket af at andre kommuner, der ligeledes ligger over, angiveligt vil tænke det samme. Derved kan vi ende i en spiral, i et ”race to the buttom” for området. Det som eco-nøgletal ikke siger det er, hvor i styringskæden, at prisen løber løbsk? Derfor er der behov for noget andet, noget mere. Der er brug for fagligheden, at den også kommer i spil når vi skal beslutte vores serviceniveau til borgerne. Og det er den faglighed vi som politikkere skal sikre er til stede og at den inddrages i vurderingerne af vores service. Prisargumentet gør det ikke alene. Politisk vil jeg aktivt arbejde for, at andet end spørgsmålet om, hvad det koster er den afgørende faktor for den velfærd som vi tilbyder borgerne i Syddjurs Kommune.
Af Michael Aakjær, Socialdemokratiet
Skolevægring og inklusion er ikke nødvendigvis to sider af samme sag. Det kan være det, men er det ikke nødvendigvis. Det bør vi holde os for øje.
Skolevægring er heller ikke kun et problem på nogle skoler, det er et problem i hele Syddjurs. Det at børnene ikke kommer i skole ses også i vores nabokommuner, og det ses også på institutioner med interne skoler. Tidligere på efteråret talte jeg med en PPR psykolog fra en af vores nabokommuner. Hendes bud på den forhøjede skolevægring kunne være en følge af en lang periode med Covid-19. Det er muligt, men næppe noget vi kan afgøre med en enkelt årsag. Vi kan, skal og bør holde fokus på problemet. Vi har derfor afsat 600.000 kr i budgettet mhp at mindske skolefraværet. Det er dog en start.
De midler vil kunne belyse og afhjælpe noget af problemet med det store fravær. Men den del af vægringen, der skyldes inklusionen – den mislykkede del af den – den rammer den næppe. Det skal vi selvstændigt gøre noget ved.
Som begreb er jeg for inklusion. Det er jeg fordi inklusion i et socialpædagogisk perspektiv betyder, at der er og at der skal skabes plads til alle børn. Det kan jeg som menneske umuligt være i mod.
Men når debatten kører i medierne og på de sociale medier kan det til tider se ud som om inklusion i et undervisningsmæssigt perspektiv er noget skidt. Hvordan det? I min optik skal og bør der skabes plads på skolerne således, at børnene på vejen naturligt går i skole sammen med de andre børn fra vejen, vel vidende at sådan er det ikke altid.
At være for inklusion i folkeskolen betyder ikke, at være imod specialskoler, hverken i Syddjurs eller i andre kommuner. Det betyder heller ikke, at det er skidt at de bruges, hverken i lille eller i stort omfang. For det som det handler om det er at børnene undervises det rette sted under hensyntagende til deres individuelle forudsætninger. Så er det en specialskole der skal til, så er det sådan det er. Men folkeskolen skal have midler til også at kunne rumme en større andel af vores børn.
Inklusionen skal prioriteres fagligt, og ikke kun være en del af en økonomisk incitamentsstruktur. Der skal være både midler og faglighed på hver skole til at skolerne som udgangspunkt kan undervise de børn, der hører til skoledistriktet. Og det kræver et selvstændigt fokus. Det kræver kompetenceudvikling og investeringer i vores folkeskoler.
Det kræver også, at vi er åbne for at se på vores strukturelle forhold mht visitationen af et barn til specialskole. Lovgivningsmæssigt er det således, at skolelederen pba en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering) kan afgøre om skolen kan håndtere undervisningsopgaven for den enkelte elev. Pengene følger eleven som det hedder, men hvad nu hvis en skole oplever, at fagligheden og økonomien er presset, hvad sker der så? Vil man i det tilfælde visitere til et eksternt tilbud?
Skoleledere er ikke onde mennesker og de træffer deres beslutninger på den faglighed som de ved deres skoler har. Men jeg kan frygte, at en for kraftig økonomisk incitamentsstruktur kan betyde, at processen forlænges før barnet får det rette tilbud, et andet sted end på distriktsskolen.
Derfor er det en overvejelse vær at se på, hvorledes fx Aalborg kommune har nedsat et visitationsudvalg, hvor en bredere faglighed samlet set og sammen med forældrene er med til at vurderer det rette undervisningstilbud for barnet. Jeg mener det kan være en vej at gå, at vi i Syddjurs bør undersøge de strukturer og lade os inspirere.
Michael Aakjær Byrådsmedlem
Egentligt er det berigende, at Venstre tager bolden op og inviterer til en demokratisk samtale omkring placeringen af den nye udskoling i Hornslet, som har været på flere fagudvalgs dagsordener i den forgangne uge.
Det er helt fair, at ønske ekspropriering af flere ejendomme, men at forbinde det med, at når andre ikke ønsker det, så tænker de – i dette tilfælde Socialdemokratiet – ikke i helheder og sammenhænge. Det er at hamre bolden på hjørneflaget, når der sigtes på målet.
Når argumentationen tilmed bygger på et notat fra én rådgiver, så er det måske kun et enkelt fokus og ikke en helhed der anskues fra Venstre.
Den helhed som vi i Socialdemokratiet ser på, det er vores samlede økonomi i kommunen og et fokus på undervisningsmiljøet i den skole som skal opføres, frem for de ydre parametre som Venstre nævner og notatet peger på. I vores optik forekommer de parametre lettere diffuse, i og med at selv samme notats analyse ikke omfatter, hvorvidt en investering ved køb af flere matrikler økonomisk opvejer fordele og synergieffekter ved en forøgelse af projektområdet.
Havde kommunen uendeligt mange midler og økonomiaftalen mellem KL og Staten ikke havde de rammer som den har, så havde det måske været en anden sag, hvor vore forskellige perspektiver kunne forenes.
Men sagen fra vores side er den:
At det tidligere er påpeget, at et kryds: Rosenholmvej/Stadionvej kan håndtere trafikken. At værdierne om bl.a. at møde byen udadvendt, en visuel kobling med rekreative synergier i forbindelse med håndteringen af overfladevand, i sammenhængen med konklusionen om de manglende fordele, virker lidt ”pumpet” til lejligheden fra Venstres side. Dertil kommer, at der allerede nu politisk rejses tvivl om, hvorvidt de afsatte midler til skolebyggeriet overhovedet rækker.
Socialdemokratiets fokus i forbindelse med skolen er rettet mod, at klasserne og faglokalerne er optimale til undervisning og ophold, at byggeriet er multifunktionelt, kan bruges 24-7 og er miljøcertificeret. Det giver et godt undervisningsmiljø, hvor miljøcertificeringen tilmed giver lavere driftsomkostninger. Dertil er det tidligere nævnt, at der er udeområder nok ved hallen til at håndterer en skoleafdeling med op til 500 elever.
Vi bliver nødt til at anerkende, at anlægsrammen i kommunen ikke er grænseløs. Materialepriserne er steget gevaldigt under Covid-19, hvilket presser byggeriet. I det lys bliver vi også nødt til at se på rækken af anlægsprojekter i de kommende år, og ikke kun på enkelt sager. Der er allerede en aftale om ny børnehave på Rodskovvej i Hornslet. Den er ikke bygget endnu. Prisen er aftalt, men holder næppe. Der er en kulturgrund, hvor vi også forventer et spændende projekt, men ikke kender en endelig økonomi endnu. Vi ved også, at der skal bygges en ny daginstitution i Hornslet Vest inden for en kort årrække, formentligt før skolen står færdig. Den ønsker vi også miljøcertificeret. Vi ved også, at der skal bygges en stor daginstitution i Rønde inden for kort tid, den skal også være i top og miljøcertificeres. Og vi oplever, at flere skoler i kommunen er slidte og skal renoveres. Oveni dette kommer veje, cykelstier, renovering af plejecentre mv.
Vi vil derfor opleve øget pres på vores anlæg i de kommende år qua ønsker om kvalitet og prisstigninger. Vi ønsker, at der skal være midler til de nye anlæg og, at de bliver til glæde for de mennesker der skal opholde sig i dem.
Ser vi ikke mere samlet på behovene for anlæg, så risikerer vi senere, at ende i samme situation som vi har været i, i denne byrådsperiode, hvor massive anlægsbetalinger fra tidligere byrådsperiode presser kommunekassen, med det resultat, at den politisk bestemte kassebeholdning trues. I tilfælde af at det sker, vil det kræve kontante handlinger, og de steder hvor der så spares, er på den borgernære velfærd, dvs. daginstitutioner, skoler, ældre og udsatte. Det vil vi ikke være med til og det der gør os betænkelig ved en udvidelse af projektområdet.
Så netop pga. helheden er vi bekymret for omfattende yderligere ekspropriationer.