Tillykke til den nyvalgte Socialdemokratiske Byrådsgruppe
Klik på navnet for at læse mere om den enkelte kandidat
Se kandidaternes mærkesager på Facebook
Kandidat til Regionsrådet fra Djursland
Niels Gyldenlund Mikkelsen
Søndag den 14.november mødtes alle de socialdemokratiske kandidater der havde mulighed for det til et sidste møde inden det går løs på tirsdag.
Det var mest et socialt møde hvor der lige var tid til et stykke mad og en øl i hyggelige rammer hvor de sidste dage kunne planlægges og valgdag og nat kunne gennemgås.
Der var ikke mange hængepartier. Lidt i 20 fik vi lige besøg af TV2Østjylland der ville have lidt af den gode stemning med i deres nyhedsudsendelse.
Linda Brask kandidat til KV21
Ifølge kommunalforsker Roger Buch vil der først være ligestilling i 2096 ved kommunalvalget, hvis udviklingen fortsætter i samme snegletempo som de seneste syv valg. Det er tankevækkende at tænke sig her i valgåret 2021.
De sidste 30 år er andelen af kvinder valgt ind i kommunalbestyrelser kun steget med omkring 6,5 procent. Hvis målet er ligestilling, er det en falliterklæring for ligestilling i lokaldemokratiet. Men det er vigtigt at erkende, at det er en falliterklæring, som både de fleste partier, vælgere og kvinder selv er skyld i.
Det er nærliggende at spørge, hvorfor der er sådan en skæv fordeling. Set i et historisk perspektiv var de første partier fra 1870, erne rene mandeklubber, og er det stadig 150 år senere. Disse mandeklubber har afskrækket mange kvinder fra at melde sig ind og har fået andre kvinder til at forlade partierne igen, når de er stødt ind i old-boys-netværk.
Partiernes medlemstal har over en årrække være dalende, og her kan kvinderne gøre meget for ligestillingen ved i højere grad at melde sig ind i et parti. Jo flere kvinder der melder sig ind i et politisk parti, vil chancen for at flere kvinder opstiller også øges.
Valgdeltagelsen i 2017 viser at den var 3,6 procentpoint højere for kvinder. Men de kvinder, som stemte personligt, havde fordelingen 64/36 procent på mand/kvinde-kandidater, mens mænd, som stemte personligt, havde fordelingen 70/30 procent. Kvindelige vælgere hjælper altså kun i meget begrænset omfang kvinder med at blive valgt.
Vælgerne kan imidlertid helt uafhængigt af partierne vende op og ned på kønsprofilen. Hvis vælgerne – eller bare de kvindelige vælgere – systematisk stemte på kvinder, så kunne enhver kommunalbestyrelse have 50 procent kvinder. Kvinder stemmer faktisk mere end mænd, men kvinder stemmer ikke i særlig grad på kvinder.
Var det ikke på tide at vi i 2021 giver de tal baghjul? Med den opfordring skal jeg ønske alle et godt valg.
af OLE S. HANSEN BYRÅDSMEDLEM SYDDJURS, KANDIDAT TIL KV21
Vi har i PUK-udvalget endelig behandlet indstillingerne fra grupperne under Ebeltoft i Udvikling. Det er god og interessant læsning. Utroligt mange frivillige har engageret sig i udviklingen af Ebeltoft, og mange har brugt mange timer i ønsket om at udvikle deres by. Det er prisværdigt, og indholdet af afrapporteringen har været af en meget høj kvalitet. I min optik mere, end man kan forvente af et frivilligt engagement.
Processen er også blevet bemærket udenfor Syddjurs Kommune og belønnet med byplanprisen.
Så langt så godt. Borgerne er inddraget og spurgt. Nu er det vores ansvar som politikere at igangsætte konkrete fysiske tiltag på baggrund af anbefalingerne fra de frivillige.
Jeg har ved flere lejligheder på vegne af den socialdemokratiske gruppe foreslået, at man igangsætter projektet, kaldet Halvøen. Der ligger et velbearbejdet skitseforslag, de frivillige efterspørger fysiske tiltag og der er i min optik ikke umiddelbare argumenter for ikke at starte en konkret proces. Hvis der er, bør ansvarlige politikere komme med væsentlige argumenter imod.
For …
Ebeltoft i Udvikling har brug for at komme i gang med fysiske konkrete projekter. To et halvt år med planlægning, visioner og frivilligt engagement er meget lang tid. Nu skal der handling til. Dette projekt ligger lige til højrebenet, med mindre man har en anden idé med den kommunale halvø..
Socialdemokratiet ønsker, at den kommunale halvø bruges til rekreative formål
af Niels Gyldenlund Mikkelsen kandidat til Regionsrådsvalget
Der findes næppe den person i Danmark over 5 år, som ikke for resten af sit liv vil kunne huske coronakrisen og de restriktioner og omvæltninger, den førte med sig. Mundbind, nedlukning, håndsprit, forsamlingsforbud, hjælpepakker – og aflivning af mink!
Heldigvis er der færre af os, der vil skulle mindes coronakrisen med tabet af et familiemedlem eller ven som konsekvens. Vi var nemlig både heldige, dygtige og solidariske i Danmark – og så havde vi et fantastisk sundhedsvæsen, der trak langt mere end deres del af læsset.
Jeg har som sådan aldrig oplevet, at der blev talt ringeagtende om arbejde i sundheds- eller plejesektoren, men under coronakrisen har der dog været en helt anden respekt for dem, der går forrest, når vi andre har allermest brug for det. Om det er som syg, skadet eller pårørende.
Derfor skal vi også kvittere for indsatsen både før, under og efter corona til de titusindvis af medarbejdere i Region Midtjylland – selvfølgelig også til dem, der arbejder med andre områder end sundhed.
Hvis jeg bliver valgt ind i regionsrådet til november, vil det være min ambition, at Region Midtjylland er Danmarks bedste arbejdsplads. Godt nok har vi nogle af de hårdeste jobs, men det skal ikke være arbejdsforholdene, -vilkårene, lønnen eller dialogen mellem politikere, embedsværk, ledere og ansatte, der gør det hårdt.
I min valgkamp, hvor jeg indtil videre har banket på godt 7.000 døre, har jeg også mødt mange sygeplejersker, der af forståelige årsager føler sig skuffet over den seneste konflikt og indgrebet. Men de fortalte også, at det de sidste 20 år ikke har været lønnen, men arbejdsforholdene og antallet af kolleger, det handlede om. Og at fokus i strejken med ”Lønløftet” derfor var skævt. De har sagt, at en højere løn måske kan tiltrække nye sygeplejestuderende, men for dem er det ikke det afgørende – selvom en højere løn selvfølgelig også er en måde at anerkende et fags værdi. Mit håb er, at vi med en god dialog og reel inddragelse kan få mange af de allerede uddannede tilbage – måske i de kommende nærhospitaler, hvor arbejdsopgaver og -tider bliver anderledes end på fx Skejby. Stadig topprofessionelt, men uden skiftehold og dermed mere tid til familien. Kommer de tilbage, tager de noget af byrden fra de andre og en positiv spiral kan måske begynde.
Min erfaring fra byrådspolitik – og livet i alle aspekter – har vist mig, hvor vigtigt det er at inddrage tidligt og med plads til forandringer i de ideer, man ønsker gennemført. Hvis ikke sundhedspersonalet kan se fornuften i nye tiltag eller kan se begrænsninger i forhold til status quo, så bliver det ikke gennemført; i det mindste ikke som forventet fra strategipapiret.
Sammen har vi gennem årtier gjort den danske befolkning sundere og givet alle mulighed for at leve meget længere. Hvis vi skal fortsætte den positive udvikling, kræver det, at der er plads og tid til fagligheden og fokus på kerneopgaven helt ude i ”yderste led”, hvor læge, sygeplejerske, portør eller andre møder patienten.
af Kandidat til Region Midtjylland Niels Gyldenlind Mikkelsen og Jan Fischer kandidat til KV21
19. november er det Mændenes internationale kampdag.
En mærkedag som blev grundlagt i starten af 1990’erne for at have en pendant til kvindernes, der i årtier har ligget 8. marts. I Socialdemokratiet markerer vi begge to!
Den gennemsnitlige mand dør tidligere, bliver oftere skadet på arbejde og rammes hårdere end den gennemsnitlige kvinde. Særligt enlige eller fraskilte mænd ligger i bunden, når det kommer til levealder samt fysisk og psykisk trivsel. Begge køn har altså en række fordele og udfordringer, som vi ønsker hhv. at dyrke og begrænse.
For mændenes vedkommende viste Syddjurs kommune i år sit værd ved at blive kåret til såkaldt ”Guldkommune” af Forum for Mænds Sundhed sammen med 34 andre kommuner. Prisen bliver givet til de kommuner, som har målrettede indsatser for fædre – og deres børn. Et godt familieliv og en sikkerhed i sin rolle som far er fundamentalt for trivslen for en mand i det 21. århundrede og vi er stolte af vores kommune og vores medarbejdere, som bliver anerkendt for sit store og vigtige arbejde. Desuden arbejder vi for etablering af ’Fars Legestuer’ og sammen med Rigshospitalets fædreforskningsprogram så kommunerne også screener og behandler fædre for fødselsdepression.
Som socialdemokrater insisterer vi på, at sundhedsvæsenet og velfærd er for alle og at én gruppe ikke skal beriges på en andens bekostning. I fremtiden kommer vi til at leve længere og samtidigt kunne diagnosticere bedre og behandle mere. Det vil sætte vores velfærdssystem under pres – med mindre vi investerer i mennesker i god tid. Vi mener, at ”god tid” i bedste fald er inden problemet opstår. Som familierådgivning til nybagte forældre, anti-rygekampagner i folkeskolen og screening for kræft. Jo mere viden og opbakning desto færre fejl og tragedier.
Denne gang var det fædrene, der tog et skridt op ad trivselstrappen. Vi ser frem til at løfte endnu flere i fremtiden.
af CASPER GRUD NIELSEN, BYRÅDSKANDIDAT OG
NIELS GYLDENLUND MIKKELSEN, REGIONSRÅDSKANDIDAT
I løbet af det seneste år har vi set en række ungdomsorganisationer og -grupper tage ansvar. I denne uge har Netværket af Ungdomsråd, med én af Syddjurs egne som forkvinde meldt en række initiativer ud til politikerne. Det samme gør Danske Skoleelever gennem deres turné til de største 13 kommuner i Danmark. Derudover er der selvfølgelig de politiske ungdomsorganisationer som vores egen DSU, der altid er på barrikaderne for en bedre hverdag og fremtid for alle – særligt de unge.
Lokalt så vi under budgetforhandlingerne, at en række grupper, råd og netværk af unge slog sig sammen i Ungealliancen for at sætte fokus på lokale behov og ønsker som ungdomsboliger, seksualundervisning, fritidsaktiviteter, mere magt til DEMOrådet og en ungepulje, som de unge selv skulle være med til at udmønte.
I Socialdemokratiet tager vi imod alle ovenstående indsatser og ideer med kyshånd. Selvom alt selvfølgelig skal behandles politisk, er der ingen, der ved mere om livet som ung, end de unge selv. Derfor mener vi to, at der skal etableres et ungdomsudvalg som et paragraf 17, stykke 4-udvalg. Det vil altså være som dét, der i 2016 satte fokus på borgerinddragelse og i 2019 på bæredygtighed. Det er udvalg, hvor byrådsmedlemmerne kan træde et skridt tilbage og bringe andre aktører ind i beslutningslokalet. Borgmester Ole Bollesen har også beskrevet dem og kaldt på flere af dem i ét af hans sidste indlæg som siddende borgmester. Og vi synes altså, at det er de unges tur.
Vi er ikke rigtigt voksne, vi er ikke rigtigt børn” synges der i Bølle-Bob, som flere generationer kender. De unge mellem 15 og 25 år forsvinder ofte i dagsordenerne i byrådet, fordi de fleste ikke går i skole og det er heldigvis heller ikke flertallet, der har aftaler i jobcenteret. De unge ender som en minoritet på socialområdet, på kulturområdet og i mange debatter siger folkevalgte politikere, at ”de unge skal jo ud af kommunen for at studere” – helt uden at forholde sig til, at over halvdelen ikke tager på videregående uddannelser, men bliver og har brug for bolig, der kan købes uden større formue, kulturliv, kollektiv trafik og arbejds-, lære- eller praktikpladser.
Som vi indleder med, så tager de unge tager ansvar. Men de bliver for sjældent hørt og projekter til unge for ofte syltet. Det er senest set med byparken, hvor en mildt sagt uheldig dialog er endt med først årelange udsættelser og til sidst en syltekrukke. Det er ikke godt nok.
Vi foreslår at tage ungdommen alvorligt, se på den som en selvstændig gruppe med unikke behov og at gøre dette gennem et 17.4-udvalg. Udvalget kan både se på de unge, der både har brug for en hånd, men også de, der for at blive sat fri og udfolde sig og skabe deres egen identitet. Allerhelst i vores dejlige kommune. Vi har brug for de unge i virksomhederne, i foreningerne og i bylivet. Vi har brug de unge til at tænke nyt og stille krav. Og de unge har brug for at blive hørt. Lad os lytte.
af Jan Fischer Kandidat til KV21 for Socialdemokratiet i Syddjurs
Dette har været på dagorden i mange år, jeg har på det seneste arbejdet sammen med Hundeejer om at finde stedet. Vi har kigget på noget skov oppe ved Spejderen hytten, bestemt et område der Evt. Kan laves. Men på billedet her er der et nyt sted ude ved den nye omfartsvej på Ågårdvej er der denne Skov Syddjurs Kommune ejer, det vil være oplagt at lave en hundeskoven her. Jeg vil sammen med Distriktrådet og Hundeejer, indlede samtaler hvordan vi kan få det lavet her i det kommende år. Der er mange gange forsøgt at få lavet en Hundeskov, mange har prikket til mig og nu har vi muligheden for at gøre et forsøg igen.
af Anita Søholm kandidat til KV21
Lige nu kører den kommunale valgkamp på fuldt blus, og jeg har dage, hvor jeg føler, at jeg er lige
midt i orkanens øje. Valgdebatter, debatindlæg og gåture på gader og stræder væves ind i
hinanden og udgør en mangfoldighed af ordstrømme, følelser, meningstilkendegivelser og mimik.
Mange kommer til orde, og ytrer sig om det, der optager dem i hverdagen, og hvad de har af
ønsker og ideer til tiltag indenfor en mangfoldighed af politiske emner.
Men der er også en gruppe af borgere, der hverken er organiseret i foreninger eller organisationer,
ikke har en skarp pen, en højlydt retorik, eller har lyst eller mulighed for at deltage i valgdebatter,
men som alligevel har noget på hjertet, som de ønsker at få gennemført i kommunen.
I min valgkamp har jeg fået henvendelser fra en del borgere, og været i dialog med mange på min
færden i kommunen, der har berettet for mig, hvad de har af ønsker for deres liv fremadrettet i
Syddjurs Kommune. Og jeg lytter meget gerne, og jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at ønskerne bliver
realiseret.
Jeg kan eksempelvis nævne nogle ting, som jeg har bragt videre til forvaltningen i valgkampen. En
gruppe forældre til småbørn i Rønde vil gerne have skovlegepladsen i Rønde “moderniseret”. Der
mangler affaldsbeholdere, et generelt større opsyn med affald på pladsen, nyt flis som
faldunderlag og et par nye legeredskaber til de helt små børn, bl.a. en ny redegynge og en
rutsjebane. Alt er mindre tiltag, der kan realiseres indenfor det eksisterende budget, og som
forvaltningen har lovet bliver udført indenfor den nærmeste fremtid. I øvrigt var jeg selv – som
ansat i den daværende Rønde kommune, i 2005 projektleder på Rønde Skovlegeplads, der blev til
i et tæt samarbejde med lokale borgere i Rønde.
I Vrinners – hvor jeg selv bor, er beboerne bl.a. bekymrede for trafikken gennem byen. Udover at
have arbejdet for at få prioriteret trafiksikkerhedstiltag og cykelstiforlængelse i
mobilitetsplanlægningen og trafiksikkerhed i Natur, teknik og miljøudvalgets arbejde, så har jeg
også netop bestilt en trafikmåling til byen – noget som alle borgere i øvrigt kan gøre. I Rønde by er
trafikken også noget, der optager borgerne. Der bør laves flere sikre overgange med heller, så
man kan komme lettere over vejen. Jeg vil undersøge, hvorvidt der kan etableres svingbaner ved
Meny og ved busterminalen, der kan afhjælpe kødannelser.
Af nye borgerønsker, som jeg vil arbejde for fremadrettet, er fx et ønske fra flere borgere i Rønde,
om at få en indhegnet hundepark på de kommunale arealer bag Moesbakken, samt opstilling af
bænke langs stien op ad Djævlebakken, så man kan tage sig et hvil, når man går tur. Til
borgermødet på Rønde Høj- og Efterskole i denne uge, var der ligeledes et ønske om en
hundeskov i Kaløskovene. Jeg er allerede gået i dialog med forvaltningen om hundepark og
bænke på de kommunale arealer, måske der skal prioriteres nye midler til det, og jeg vil kontakte
Naturstyrelsen med henblik på en dialog om hundeskov i Kaløskovene.
Den sidste dialog jeg har haft, er med en gruppe borgere i Ebeltoft, der ønsker byhaver på nogle
af de kommunale arealer i byen. En fantastisk idé, som jeg vil bringe videre og arbejde for
fremadrettet.
Så kære borgere hold jer endelig ikke tilbage, hvis I har nogle ting på hjertet i Syddjurs!
