af CASPER GRUD NIELSEN, BYRÅDSKANDIDAT OG
NIELS GYLDENLUND MIKKELSEN, REGIONSRÅDSKANDIDAT
I løbet af det seneste år har vi set en række ungdomsorganisationer og -grupper tage ansvar. I denne uge har Netværket af Ungdomsråd, med én af Syddjurs egne som forkvinde meldt en række initiativer ud til politikerne. Det samme gør Danske Skoleelever gennem deres turné til de største 13 kommuner i Danmark. Derudover er der selvfølgelig de politiske ungdomsorganisationer som vores egen DSU, der altid er på barrikaderne for en bedre hverdag og fremtid for alle – særligt de unge.
Lokalt så vi under budgetforhandlingerne, at en række grupper, råd og netværk af unge slog sig sammen i Ungealliancen for at sætte fokus på lokale behov og ønsker som ungdomsboliger, seksualundervisning, fritidsaktiviteter, mere magt til DEMOrådet og en ungepulje, som de unge selv skulle være med til at udmønte.
I Socialdemokratiet tager vi imod alle ovenstående indsatser og ideer med kyshånd. Selvom alt selvfølgelig skal behandles politisk, er der ingen, der ved mere om livet som ung, end de unge selv. Derfor mener vi to, at der skal etableres et ungdomsudvalg som et paragraf 17, stykke 4-udvalg. Det vil altså være som dét, der i 2016 satte fokus på borgerinddragelse og i 2019 på bæredygtighed. Det er udvalg, hvor byrådsmedlemmerne kan træde et skridt tilbage og bringe andre aktører ind i beslutningslokalet. Borgmester Ole Bollesen har også beskrevet dem og kaldt på flere af dem i ét af hans sidste indlæg som siddende borgmester. Og vi synes altså, at det er de unges tur.
Vi er ikke rigtigt voksne, vi er ikke rigtigt børn” synges der i Bølle-Bob, som flere generationer kender. De unge mellem 15 og 25 år forsvinder ofte i dagsordenerne i byrådet, fordi de fleste ikke går i skole og det er heldigvis heller ikke flertallet, der har aftaler i jobcenteret. De unge ender som en minoritet på socialområdet, på kulturområdet og i mange debatter siger folkevalgte politikere, at ”de unge skal jo ud af kommunen for at studere” – helt uden at forholde sig til, at over halvdelen ikke tager på videregående uddannelser, men bliver og har brug for bolig, der kan købes uden større formue, kulturliv, kollektiv trafik og arbejds-, lære- eller praktikpladser.
Som vi indleder med, så tager de unge tager ansvar. Men de bliver for sjældent hørt og projekter til unge for ofte syltet. Det er senest set med byparken, hvor en mildt sagt uheldig dialog er endt med først årelange udsættelser og til sidst en syltekrukke. Det er ikke godt nok.
Vi foreslår at tage ungdommen alvorligt, se på den som en selvstændig gruppe med unikke behov og at gøre dette gennem et 17.4-udvalg. Udvalget kan både se på de unge, der både har brug for en hånd, men også de, der for at blive sat fri og udfolde sig og skabe deres egen identitet. Allerhelst i vores dejlige kommune. Vi har brug for de unge i virksomhederne, i foreningerne og i bylivet. Vi har brug de unge til at tænke nyt og stille krav. Og de unge har brug for at blive hørt. Lad os lytte.