Grundlovsdag 2021 oplevet af en gæst

Nyheder

af Svend Erik Kjær Laursen, Dråby

Grundlovsdag er lig med sol, grønne træer og samvær med hyggelige mennesker, når det så krydres med med gode inspirerende taler så kan det kun blive en perfekt dag.

Min hustru og jeg kørte fra Ebeltoft omkring middag, så er der god tid til at nyde den flotte tur gennem de mange landsbyer tværs over Djursland mod Julielund beliggende mellem Allingåbro og Vivild.

Vi endte først i Ørsted hvor vi af en beboer blev ledt hen til den lokale bager, det er efterhånden et særsyn med en bagerbutik i en landsby.
Det der altid et sikkert er at bageren har det sødeste og rareste personale, ved en bager gives der altid god kundeservice og et smil, det er ikke en selvfølge i alle forretninger.
Vi fik købt lidt brød og kørte de sidste par kilometer til den flot prydede indkørsel på Nordkystvejen 29.

Vi blev modtaget med et smil og henvist til den nærliggende P-plads, da vi står ud af vores Autocamper holder vi lige ved siden af dagens første taler Næstformand i Socialdemokratiet og tidligere minister Mogens Jensen, det er dejligt i Danmark. Her ankommer han i sin egen lille bil, uden chauffør, uden sikkerhedsvagter og uden personale til at tilrettevise indgangen til haven.
Han har også tid til at tage et par billeder af de smukke omgivelser.

Vi går mod haven og bliver modtaget af formanden for Djurskredsen Bente Nordbek ved indgangen, hun har undervist min hustru for mange år siden på Handelsskolen i Grenå og haft sine børn i dagpleje ved min moster så der er altid lige en lille ting der skal vendes.

Der er tid til at tage en runde i haven og få hilst på gamle venner og bekendte, jeg har boet forskellige steder på Djursland gennem tiden og har derfor været medlem af flere forskellige foreninger.
Der er også flere af kandidaterne fra Syddjurs til det kommende kommunalvalg der er mødt frem, godt at mødes hvor det ikke kun er planlægning og stradegier der er i fokus.

MF Leif Lahn Jensen

Djurslands eneste folketingsmedlem Leif Lahn Jensen er som altid veloplagt og byder forsamlingen velkommen til denne tradition, at mødes i godt vej på et smukt sted og fejre Grundloven.
Efter en sang akkompagneret af duoen VITO fra Ebeltoft gives ordet til dagens første taler

Mogens Jensen Næstformand i Socialdemokratiet og tidligere minister.

En rigtig god og inspirerende tale med udgangspunkt i det store engagement Mogens Jensen har for kulturen i Danmark både den store medietiltrækkende som for den lille i en forening med et meget begrænset publikum.

Efter den medrivende tale var der god tid til at hilse på såvel Borgmesterkandidat Michael Stegger som tidliger folketingsmedlem Søren Hansen inden ture gik mod Engesvang og det næste Grundlovsarrangement.

Leif Lahn fandt en sang mere forsamlingen kunne bruge deres ryster på, mens andre benyttede pausen til at få fyldt kaffekoppen og hentet et stykke hjemmebag.

Dagens næste taler var Peter Lauritsen Danmarks første professor i overvågning.
Her kom tilhørerne lidt ud af deres komfortzone, en professor der taler et sprog der er til at forstå men som ikke er socialdemokrat.
Peter Lauritsen roste arrangørerne for ikke kun at inviterer personer fra ens egen Facebookboble, både smilet og tankerne blev der brug for under hans gode indlæg og det blev belønnet at et stort bifald.

Da dagen anden taler var blevet skyllet ned med en øl var det tid for noget kulturelt, det blev leverret af de dygtige korsangere fra Harperne


Dagens sidste interessante oplægsholder er den fra TV kendte forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

Roger Buch har rigtig mange holdninger til vores samfund og ikke mindst formidlingen af de beslutninger der træffes af de folkevalgte.
Han mente at det måske største problem for vores demokrati var den totale udsultning af den lokal kritiske presse der i mange kommuner kun består en en annonceavis med en journalist og de regionale aviser kun kan koncentrere sig om det der foregår i de større byer.
Et andet stort problem er den partipolitiske organisations procent da der efterhånden kun er 2-3% af vælgerne som er medlem af et parti hvorfra lokalpolitikerne rekrutteres.
Enten måtte partierne få nogle flere medlemmer eller også måtte der opfindes en ny måde at finde repræsentative kandidater på til byrådene.

Denne dejlige tankevækkende dag på Julielund blev afslutte med med en klapsalve til familien der havde stilet deres skønne have tilrådighed et par manende og fra Leif Lahn og den gode gange sang “Sku gammel venskab rent forgå” dog uden det sædvanlige håndtryk.

Klokken var nu halvseks og vi brød op og kørte til Voer Færgested, i dette dejlige vejr var det skønt at indtage aftensmaden på en bænk med udsigt over fjorden i ro.
Lidt lystfiskere prøvede lykken og andre satte en jolle i vandet for at finde et sted at indtage den medbragt mad, andre kom i land efter en dag ude på fjorden, nu var ungerne trætte og sultne så det hastede med at få både på traileren og komme hjem.

Vi sluttede dagen af med at køre på Gl.Estrup hvor vi spiste hjemmelavet is ved Orangeriet i den store flotte park inden vi trillede hjem for at lukke for kyllingerne.