Folkeskolemøde på Mols!

      Ingen kommentarer til Folkeskolemøde på Mols!

Socialdemokratiet i Syddjurs havde inviteret alle interesserede til en aften sammen med forsknings-og udviklingschef på VIA Andreas Rasch-Christensen i Molsværket d. 11/6.

Aftenen startede med at chefen fra VIA gav en status på folkeskolens

udfordringer og forhåbninger. Det varede ikke længe, før mange af de over 40 borgere fra hele kommunen valgte at dele deres erfaringer, holdninger og synspunkter med salen.

Det blev en forrygende aften med plads til god debat i bedste samtaleform. 

Andreas Rasch-Christensen havde en liste over aktuelle udfordringer, som bekymrede ham mest i forhold til folkeskolen, bl.a.: Økonomi, rekruttering og fastholdelse af uddannede lærere, elevernes faglige udvikling og trivsel samt inklusion.

Der var fra salen mange bud på, hvilke tiltag, der kan være med til at løse nogle af disse udfordringer. 

Lige fra fokus på mere praktisk undervisning, mindre fokus på test og prøver, mere efteruddannelse af lærere, flere tolærerordninger, bedre samarbejde mellem skole og hjem, mere respekt for skolens arbejde, mobilfri skoler til ganske enkelt at sætte tempoet ned, så der bliver mere tid til elevernes fordybelse.

En tilhører bad afslutningsvis Andreas om at pege på de tre vigtigste tiltag for at gøre hans

bekymringer mindre, og hans svar var:

Tidlig indsats – at forebygge i 0-6 års området da vi ved, at det har effekt for senere trivsel i skolen

Styrkelse af læreruddannelsen, især på det specialpædagogiske område

Politisk mod til at investere i hele folkeskolens formål; både dannelses- og uddannelsesdelen. 

Socialdemokratiet kommer til at tage både forskningschefens og deltagernes inputs ad notam og kommer generelt til at sætte folkeskolen på dagsordenen – både i valgkampen og i hverdagen.