Banko i Ebeltoft 28.november 2023

      Ingen kommentarer til Banko i Ebeltoft 28.november 2023

Tirsdag den 28.november er der mulighed for en sjov aften samtidig med at støtte et godt formål.
Socialdemokratiet i Syddjurs arrangerer et Banko i EBIC Østerallé 17 hvor overskuddet går til Spejderne i Ebeltoft, Sø-Spejderne på Mols og Strandbakkehuset i Rønde.
Butikker og virksomheder i hele Syddjurs har velvilligt sponsoreret gevinster for omkring 30.000 kr. til de mange spil.
Der er begrænsede antal pladser, derfor skal der bestilles adgangsbillet på forhånd så det ikke er nødvendigt at afvise gæster ved døren.
Dørene åbnes kl. 17.00 så der er mulighed for tarteletter inden spillet begynder kl.19

Adgangs billetter bestilles på Go-Syddjurs.dk  så længe der er plads

Der er i den forbindelse udsendt en pressemeddelelse

Socialdemokratiet i Syddjurs arrangerer igen i år et stort Bankospil til fordel for unge i Syddjurs.
Det sker i et samarbejde med Spejderne i Ebeltoft – Det Danske Spejderkorps, Børne og ungehospice i Rønde – Strandbakkehuset og Søspejderne Mols – 1. Mols Sø.
Overskuddet fra spillet tilfalder ubeskåret disse tre velgørende organisationer.

Bankospillet foregår i Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter (EBIC) på Østerallé 17 i Ebeltoft tirsdag den 28.november kl.19 som noget nyt bliver der mulighed for at spise allerede fra på 17.30. EBIC arrangerer med hjælp fra frivillige Tarteletspisning hvor overskuddet går til deres projekt Unge- og Kreateam EBIC, som arbejder med udfordrede unge og mennesker som føler sig alene i hverdagen.

Der vil på aftenen også være mulighed for at købe kaffe/kage, øl & vand.
Da arrangementets formål er at skaffe penge til frivilligt arbejde er det selvfølgelig ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.

I ugerne omkring efterårsferien har medlemmer fra Socialdemokratiet i Syddjurs besøgt rigtig mange butikker og erhvervsdrivende i Syddjurs. Vores medlemmer er blevet godt modtaget og takket for det gode initiativ. Det er dejligt at se den store velvilje til at finde sponsorgaver fra hylderne og støtte sagen. Der er foreløbigt indsamlet gevinster for over 30.000,- kr.
En stor tak til alle sponsorer!

Der vi blive udstedt adgangsbilletter på forhånd på Go-Syddjurs.dk så ingen skal komme til at gå forgæves.

Adgang er gratis, bankopladerne vil koste 25kr/stk. 5 for 100kr.
Sidste år blev billetterne revet væk på 5 dage så derfor kommer det velgørende bankospil til at foregå i et samarbejde med EBIC der har meget større lokaler måske op til 3-400 hvis det bliver nødvendigt.