28. September 2025 kl. 13:30 til kl. 16:00

Parkeringspladsen overfor Femmøller Efterskole
Molsvej 137
8400 Ebeltoft
Se på kort

Tilmelding
https://www.go-syddjurs.dk/?ytroute=/arrangementer/52535/politisk-camino-paa-den-italienske-sti-med-peter-graarup-westergaard/

Tag med på en politisk-filosofisk vandretur i den smukke natur omkring den Italienske Sti ved Mols Bjerge.

Vi går en tur på 2-3 timer, hvor vi undervejs holder små tænke-stops og taler om vigtige politiske emner. Nogle samtaler tager udgangspunkt i helt konkrete udfordringer i Syddjurs, andre i større spørgsmål om, hvordan vi ønsker at leve sammen som borgere.

Tempo: Alle kan være med – vi går roligt og med plads til tænkepauser
Medbring: Tøj og fodtøj til årstidens vejr.
Madpakke er også velkommen.
Der vil være juice og gifler til alle.

Om arrangementet
Turen er faciliteret af Peter Graarup Westergaard, byrådskandidat for Socialdemokratiet og filosofilærer ved Syddjurs Gymnasium.
Arrangementet er åbent for alle – også andre kandidater og politikere.

Centrum for turen er den politiske samtale med et åbent sind i en respektfuld tone.

Blandt turens deltagere er
Regionsmedlem Else Søjmark og Byrådskandidat Lene Straarup
________________________________________
Mulige dilemmaer at drøfte undervejs

1. Bosætning og naturbevarelse
Hvordan skaber vi plads til flere boliger og nye borgere – uden at ødelægge de naturværdier, som gør Syddjurs unik?
(filosofisk perspektiv: Hvad vejer tungest – menneskers behov for hjem, eller naturens egenværdi?)

2. Turisme og lokalsamfund
Hvordan udvikler vi turismen, så den både gavner erhverv og beskæftigelse – men ikke slider på lokalsamfund, natur og kulturarv?
(filosofisk perspektiv: Skal vi først og fremmest tænke i økonomisk vækst, eller i livskvalitet og bæredygtighed?)

Og mange andre…