Jeg er Niels Gyldenlund Mikkelsen

Stem personligt, stem på nr.5 på liste A

Mit navn er Niels Gyldenlund Mikkelsen og jeg er født, opvokset og skolet i Ugelbølle og Rønde.
Jeg sidder i Ugelbølle landsbyråd, er formand for Ugelbølle forsamlingshus, er aktiv i 3F og har stiftet samt været formand i DSU Syddjurs.
Jeg arbejder som svejser på Perstrup Beton Industri A/S. Jeg tror på at gøre noget aktivt for det deltagende demokrati og hver dag gøre en forskel for mine medborgere.

Mine mærkesager kan samles tre i overskrifter:

Familiernes Syddjurs: Pasning, folkeskoler, pleje og velfærd skal være i top, ellers lider hele familien. Jeg vil kæmpe for respekt for fagligheden i institutionerne, imod skolelukninger samt for bedre og mere hjælp til sårbare børn og unge.

Foreningernes Syddjurs: Frivillige foreninger og kulturliv skaber en mere lige og gladere befolkning. Klubber, foreninger, forsamlingshuse, råd og kreative organisationer skal have den hjælp, de fortjener. Jeg vil skabe to årlige projekter, der skal styrke foreningslivet.

Fremtidens Syddjurs: Der skal være plads til både landbrug og miljø, så Syddjurs kan være smuk og i vækst mange år frem og tiltrække unge mennesker og familier. Jeg ønsker bæredygtighed i landbruget, nationalparken og naturparker, samt at etablere ungdomsboliger og et kollegium tæt på transportmuligheder til Aarhus, så Syddjurs kan blive en del af væksten i Vidensdanmark.

Min drøm er som byrådsmedlem at genrejse tilliden mellem borgere og politikere. Jeg tror på, at selvom tilliden har set bedre dage, så kan den stadig genrejses. Vi skal blot gøre det, der har gjort Danmark stort: mødes i respektfuld dialog og lytte til hinanden. Dette vil jeg ikke blot gøre op til 21. november; jeg håber, at du vil være med til at holde mig op på det efter valget!

Tlf.: 30612928

Mail: niels.gyldenlund@gmail.com