Udgivet i

Cafemøde 26.feb.2022

Så er det igen tid til et cafemøde.

Et møde hvor vi har mulighed for at blive klogere på vores byrådsmedlem Michael Aakjær.
Det sker på Lørdag den 26 februar på Kulturhotellet i Rønde klokken 10-12.

Michael vil fortælle om hans udvalgsposter, udvalgenes opbygning, organisering, opgave og hans forventninger til samarbejdet i dem. Han vil også fortælle lidt om sig selv samt hans opgaver i partiet i denne byrådsperiode.
Michael vil komme ind på følgende udvalg: 
1) Social og Beskæftigelsesudvalget – det nye udvalg
2) Sundhed og Ældreudvalget
3) Børn og unge udvalget ( der er et adhoc. udvalg, anbringelses udvalg, hvor han er formand.)


Vi håber at se mange af jer til dette arrangement, da det er her hvor vi alle kan være med til at skabe politik.

Udgivet i

Nøgletal, fagligheden og det politiske rum i styringen af kommunen?

Af Michael Aakjær, Socialdemokratiet

Michael Aakjær

Hvert år udgiver Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (ViVe) tal til at sammenligne kommunerne imellem. Disse tal kaldes for eco-nøgletal. Tallene er overskuelige og umiddelbart let anvendelige. Når en kommunes service opgøres i eco-nøgletal optræder kommunen sammen med landsgennemsnittet for servicen og en gruppe af sammenligningskommuners tal.

Som en af Syddjurs’ sammenligningskommuner nævnes ofte Favrskov kommune.

Men gruppen af sammenligningskommunerne er ikke ens, fra velfærdsområde til velfærdsområde. Og man skal være opmærksom på at sammenligningskommunernes sammensætning i eco-nøgletallene ændres fra tid til anden. Det er senest sket i 2021. Et historisk sammenligningsperspektiv er således uklart.

Man skal også være opmærksom på, at sammenligningskommunerne dannes pba beregninger af kommunernes ressourcepres og udgiftsbehov ikke på baggrund af hvordan udgifterne opgøres og konteres i de enkelte kommuner. Måske er det derfor, at det kun er muligt for eco-nøgletallene at forklare 61% af forskellene i kommunernes nettoudgifter til fx området for børn og unge med særlige behov.

Eco-nøgletallene er således som alt andet statistik blot et bidrag til understøttelse af den politiske debat. Det er ikke og skal ikke opfattes som ”Sandheden”. Vive skriver selv i vejledningen til deres eco-nøgletal, at de ”… sjældent giver hele forklaringen på et forhold…” Jeg kan umuligt være uenig i den beskrivelse!

I den seneste tid har det særligt været ældreområdet der har været til debat. Debatten har handlet meget om dyrt vs billigt, kvaliteten og prisen på at drive serviceområdet.

Ud fra ovenstående kan kvaliteten af et serviceområde ikke få et fyldestgørende svar, alene ved at sammenligne de økonomiske tal. Dyrt vs billigt er ikke en skala der kan stå alene for vurderingen af hvilken service borgerne skal tilbydes. Andre faktorer skal også i spil.

På det specialiserede børne- og unge område forelå der i budgetforhandlingerne en nøgletalsanalyse, baseret på eco-nøgletal. Den pegede på, at Syddjurs Kommune ligger pænt over både landsgennemsnittet og vores sammenligningskommuner. Den simple konklusion kunne derfor være, at Syddjurs i de kommende år skal ned på landsgennemsnittet, da det jo lovmæssigt formentligt er godt nok.

Sådan er det ikke i min verden.

Hvis vi i Syddjurs kommune nedsætter udgiftsniveauet, så falder landsgennemsnittet også – muligt forstærket af at andre kommuner, der ligeledes ligger over, angiveligt vil tænke det samme. Derved kan vi ende i en spiral, i et ”race to the buttom” for området. Det som eco-nøgletal ikke siger det er, hvor i styringskæden, at prisen løber løbsk? Derfor er der behov for noget andet, noget mere. Der er brug for fagligheden, at den også kommer i spil når vi skal beslutte vores serviceniveau til borgerne. Og det er den faglighed vi som politikkere skal sikre er til stede og at den inddrages i vurderingerne af vores service. Prisargumentet gør det ikke alene. Politisk vil jeg aktivt arbejde for, at andet end spørgsmålet om, hvad det koster er den afgørende faktor for den velfærd som vi tilbyder borgerne i Syddjurs Kommune.

Udgivet i

Inklusion og skolevægring kræver indsatser

Af Michael Aakjær, Socialdemokratiet

Michael Aakjær

Skolevægring og inklusion er ikke nødvendigvis to sider af samme sag. Det kan være det, men er det ikke nødvendigvis. Det bør vi holde os for øje.

Skolevægring er heller ikke kun et problem på nogle skoler, det er et problem i hele Syddjurs. Det at børnene ikke kommer i skole ses også i vores nabokommuner, og det ses også på institutioner med interne skoler. Tidligere på efteråret talte jeg med en PPR psykolog fra en af vores nabokommuner. Hendes bud på den forhøjede skolevægring kunne være en følge af en lang periode med Covid-19. Det er muligt, men næppe noget vi kan afgøre med en enkelt årsag. Vi kan, skal og bør holde fokus på problemet. Vi har derfor afsat 600.000 kr i budgettet mhp at mindske skolefraværet. Det er dog en start.

De midler vil kunne belyse og afhjælpe noget af problemet med det store fravær. Men den del af vægringen, der skyldes inklusionen – den mislykkede del af den – den rammer den næppe. Det skal vi selvstændigt gøre noget ved.

Som begreb er jeg for inklusion. Det er jeg fordi inklusion i et socialpædagogisk perspektiv betyder, at der er og at der skal skabes plads til alle børn. Det kan jeg som menneske umuligt være i mod.

Men når debatten kører i medierne og på de sociale medier kan det til tider se ud som om inklusion i et undervisningsmæssigt perspektiv er noget skidt. Hvordan det? I min optik skal og bør der skabes plads på skolerne således, at børnene på vejen naturligt går i skole sammen med de andre børn fra vejen, vel vidende at sådan er det ikke altid.

At være for inklusion i folkeskolen betyder ikke, at være imod specialskoler, hverken i Syddjurs eller i andre kommuner. Det betyder heller ikke, at det er skidt at de bruges, hverken i lille eller i stort omfang. For det som det handler om det er at børnene undervises det rette sted under hensyntagende til deres individuelle forudsætninger. Så er det en specialskole der skal til, så er det sådan det er. Men folkeskolen skal have midler til også at kunne rumme en større andel af vores børn.

Inklusionen skal prioriteres fagligt, og ikke kun være en del af en økonomisk incitamentsstruktur. Der skal være både midler og faglighed på hver skole til at skolerne som udgangspunkt kan undervise de børn, der hører til skoledistriktet. Og det kræver et selvstændigt fokus. Det kræver kompetenceudvikling og investeringer i vores folkeskoler.

Det kræver også, at vi er åbne for at se på vores strukturelle forhold mht visitationen af et barn til specialskole. Lovgivningsmæssigt er det således, at skolelederen pba en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering) kan afgøre om skolen kan håndtere undervisningsopgaven for den enkelte elev. Pengene følger eleven som det hedder, men hvad nu hvis en skole oplever, at fagligheden og økonomien er presset, hvad sker der så? Vil man i det tilfælde visitere til et eksternt tilbud?

Skoleledere er ikke onde mennesker og de træffer deres beslutninger på den faglighed som de ved deres skoler har. Men jeg kan frygte, at en for kraftig økonomisk incitamentsstruktur kan betyde, at processen forlænges før barnet får det rette tilbud, et andet sted end på distriktsskolen.

Derfor er det en overvejelse vær at se på, hvorledes fx Aalborg kommune har nedsat et visitationsudvalg, hvor en bredere faglighed samlet set og sammen med forældrene er med til at vurderer det rette undervisningstilbud for barnet. Jeg mener det kan være en vej at gå, at vi i Syddjurs bør undersøge de strukturer og lade os inspirere.

Udgivet i

Helheder og sammenhænge – replik til Venstre

Michael Aakjær Byrådsmedlem

Egentligt er det berigende, at Venstre tager bolden op og inviterer til en demokratisk samtale omkring placeringen af den nye udskoling i Hornslet, som har været på flere fagudvalgs dagsordener i den forgangne uge.

Michael Aakjær

Det er helt fair, at ønske ekspropriering af flere ejendomme, men at forbinde det med, at når andre ikke ønsker det, så tænker de – i dette tilfælde Socialdemokratiet – ikke i helheder og sammenhænge. Det er at hamre bolden på hjørneflaget, når der sigtes på målet.

Når argumentationen tilmed bygger på et notat fra én rådgiver, så er det måske kun et enkelt fokus og ikke en helhed der anskues fra Venstre.

Den helhed som vi i Socialdemokratiet ser på, det er vores samlede økonomi i kommunen og et fokus på undervisningsmiljøet i den skole som skal opføres, frem for de ydre parametre som Venstre nævner og notatet peger på. I vores optik forekommer de parametre lettere diffuse, i og med at selv samme notats analyse ikke omfatter, hvorvidt en investering ved køb af flere matrikler økonomisk opvejer fordele og synergieffekter ved en forøgelse af projektområdet.

Havde kommunen uendeligt mange midler og økonomiaftalen mellem KL og Staten ikke havde de rammer som den har, så havde det måske været en anden sag, hvor vore forskellige perspektiver kunne forenes.

Men sagen fra vores side er den:

At det tidligere er påpeget, at et kryds: Rosenholmvej/Stadionvej kan håndtere trafikken. At værdierne om bl.a. at møde byen udadvendt, en visuel kobling med rekreative synergier i forbindelse med håndteringen af overfladevand, i sammenhængen med konklusionen om de manglende fordele, virker lidt ”pumpet” til lejligheden fra Venstres side. Dertil kommer, at der allerede nu politisk rejses tvivl om, hvorvidt de afsatte midler til skolebyggeriet overhovedet rækker.

Socialdemokratiets fokus i forbindelse med skolen er rettet mod, at klasserne og faglokalerne er optimale til undervisning og ophold, at byggeriet er multifunktionelt, kan bruges 24-7 og er miljøcertificeret. Det giver et godt undervisningsmiljø, hvor miljøcertificeringen tilmed giver lavere driftsomkostninger. Dertil er det tidligere nævnt, at der er udeområder nok ved hallen til at håndterer en skoleafdeling med op til 500 elever.

Vi bliver nødt til at anerkende, at anlægsrammen i kommunen ikke er grænseløs. Materialepriserne er steget gevaldigt under Covid-19, hvilket presser byggeriet. I det lys bliver vi også nødt til at se på rækken af anlægsprojekter i de kommende år, og ikke kun på enkelt sager. Der er allerede en aftale om ny børnehave på Rodskovvej i Hornslet. Den er ikke bygget endnu. Prisen er aftalt, men holder næppe. Der er en kulturgrund, hvor vi også forventer et spændende projekt, men ikke kender en endelig økonomi endnu. Vi ved også, at der skal bygges en ny daginstitution i Hornslet Vest inden for en kort årrække, formentligt før skolen står færdig. Den ønsker vi også miljøcertificeret. Vi ved også, at der skal bygges en stor daginstitution i Rønde inden for kort tid, den skal også være i top og miljøcertificeres. Og vi oplever, at flere skoler i kommunen er slidte og skal renoveres. Oveni dette kommer veje, cykelstier, renovering af plejecentre mv.

Vi vil derfor opleve øget pres på vores anlæg i de kommende år qua ønsker om kvalitet og prisstigninger. Vi ønsker, at der skal være midler til de nye anlæg og, at de bliver til glæde for de mennesker der skal opholde sig i dem.

Ser vi ikke mere samlet på behovene for anlæg, så risikerer vi senere, at ende i samme situation som vi har været i, i denne byrådsperiode, hvor massive anlægsbetalinger fra tidligere byrådsperiode presser kommunekassen, med det resultat, at den politisk bestemte kassebeholdning trues. I tilfælde af at det sker, vil det kræve kontante handlinger, og de steder hvor der så spares, er på den borgernære velfærd, dvs. daginstitutioner, skoler, ældre og udsatte. Det vil vi ikke være med til og det der gør os betænkelig ved en udvidelse af projektområdet.

Så netop pga. helheden er vi bekymret for omfattende yderligere ekspropriationer.

Udgivet i

Hvordan sikrer vi lokaldemokratiet?

af NIELS GYLDENLUND MIKKELSEN OG MICHAEL AAKJÆR

Borgerinddragelse har længe været hot i den politiske debat. I 2016 blev et ’Borgerinddragelsesudvalg’ nedsat mhp., at komme med anbefalinger til den politiske form, debat og forbedre de ideer som kommunen arbejde med.
Resultatet af arbejdet blev ni konkrete anbefalinger, som både administration og de politiske partier har taget til sig i arbejdet. (www.syddjurs.dk/borgerinddragelse)

Et andet stort fokus for tiden er FN’s 17 verdensmål. De handler om bæredygtighed, klima, arbejdsmarked, ligestilling og ikke mindst at støtte demokratiske processer og et inklusivt samfund, der samarbejder med borgerne, institutioner og organisationer. Der er en grund til, at FN satser på demokrati, dialog, samarbejde og borgerinddragelse: Det virker; det får os alle til at trække i samme retning; det afværger problemer og det gør gode tider bedre (for at citere vores eget parti).

Danmark har et stærkt demokrati, men vi har fra udlandet friske eksempler på, hvad der sker, når demokratiet falmer og falder. Demokratiet er ikke stærkere end seneste valg og der er en grund til at kæmpe for det hver dag.

Kandidat til Regionsrådet
NIELS GYLDENLUND MIKKELSEN

Vi bør altid spørge os selv, om vi gør det godt nok? Giver vi folk mulighed for at få indflydelse – eller fortæller vi dem blot, at forandringer er på vej? Spørger vi tilstrækkeligt mange – eller er vi tilfredse med, at høringsindbakken er tom, så længe det juridiske er på plads? Er dialogen tilpasset borgernes mangfoldighed – eller er det »same procedure as every year« med Tordenskjolds soldater? Lader vi få folk tage medansvar for store beslutninger – eller holdes det til legepladser og lygtepæle?
De seneste fire år har Syddjurs Kommune lagt stor vægt på borgermøder. Der har været plads til store spørgsmål, og vi har haft glæden ved at deltage i flere, der har haft højt niveau og en brændende interesse fra deltagerne. Møderne har kvalificeret både administration og politikere, og vi har oplevet, at også borgerne, organisationer, råd, bestyrelser er gået oplyste og tilfredse derfra.

Politiske partier, bl.a. Socialdemokratiet, har arbejdet med direkte kontakt til borgerne ved at afholde gruppemøder rundt i kommunen. Det har fungeret og styrket den direkte demokratiske samtale.