Udgivet i

Hvad der også sker i en valgkamp

af Anita Søholm kandidat til KV21

Anita Søholm

Lige nu kører den kommunale valgkamp på fuldt blus, og jeg har dage, hvor jeg føler, at jeg er lige
midt i orkanens øje. Valgdebatter, debatindlæg og gåture på gader og stræder væves ind i
hinanden og udgør en mangfoldighed af ordstrømme, følelser, meningstilkendegivelser og mimik.
Mange kommer til orde, og ytrer sig om det, der optager dem i hverdagen, og hvad de har af
ønsker og ideer til tiltag indenfor en mangfoldighed af politiske emner.
Men der er også en gruppe af borgere, der hverken er organiseret i foreninger eller organisationer,
ikke har en skarp pen, en højlydt retorik, eller har lyst eller mulighed for at deltage i valgdebatter,
men som alligevel har noget på hjertet, som de ønsker at få gennemført i kommunen.
I min valgkamp har jeg fået henvendelser fra en del borgere, og været i dialog med mange på min
færden i kommunen, der har berettet for mig, hvad de har af ønsker for deres liv fremadrettet i
Syddjurs Kommune. Og jeg lytter meget gerne, og jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at ønskerne bliver
realiseret.
Jeg kan eksempelvis nævne nogle ting, som jeg har bragt videre til forvaltningen i valgkampen. En
gruppe forældre til småbørn i Rønde vil gerne have skovlegepladsen i Rønde “moderniseret”. Der
mangler affaldsbeholdere, et generelt større opsyn med affald på pladsen, nyt flis som
faldunderlag og et par nye legeredskaber til de helt små børn, bl.a. en ny redegynge og en
rutsjebane. Alt er mindre tiltag, der kan realiseres indenfor det eksisterende budget, og som
forvaltningen har lovet bliver udført indenfor den nærmeste fremtid. I øvrigt var jeg selv – som
ansat i den daværende Rønde kommune, i 2005 projektleder på Rønde Skovlegeplads, der blev til
i et tæt samarbejde med lokale borgere i Rønde.
I Vrinners – hvor jeg selv bor, er beboerne bl.a. bekymrede for trafikken gennem byen. Udover at
have arbejdet for at få prioriteret trafiksikkerhedstiltag og cykelstiforlængelse i
mobilitetsplanlægningen og trafiksikkerhed i Natur, teknik og miljøudvalgets arbejde, så har jeg
også netop bestilt en trafikmåling til byen – noget som alle borgere i øvrigt kan gøre. I Rønde by er
trafikken også noget, der optager borgerne. Der bør laves flere sikre overgange med heller, så
man kan komme lettere over vejen. Jeg vil undersøge, hvorvidt der kan etableres svingbaner ved
Meny og ved busterminalen, der kan afhjælpe kødannelser.
Af nye borgerønsker, som jeg vil arbejde for fremadrettet, er fx et ønske fra flere borgere i Rønde,
om at få en indhegnet hundepark på de kommunale arealer bag Moesbakken, samt opstilling af
bænke langs stien op ad Djævlebakken, så man kan tage sig et hvil, når man går tur. Til
borgermødet på Rønde Høj- og Efterskole i denne uge, var der ligeledes et ønske om en
hundeskov i Kaløskovene. Jeg er allerede gået i dialog med forvaltningen om hundepark og
bænke på de kommunale arealer, måske der skal prioriteres nye midler til det, og jeg vil kontakte
Naturstyrelsen med henblik på en dialog om hundeskov i Kaløskovene.
Den sidste dialog jeg har haft, er med en gruppe borgere i Ebeltoft, der ønsker byhaver på nogle
af de kommunale arealer i byen. En fantastisk idé, som jeg vil bringe videre og arbejde for
fremadrettet.
Så kære borgere hold jer endelig ikke tilbage, hvis I har nogle ting på hjertet i Syddjurs!

Udgivet i

Laver Venstre grøn signalpolitik?

af Anita Søholm kandidat til KV21

Anita Søholm byrådsmedlem,
medlem af Udvalget for natur, teknik og miljø

Det er da prisværdigt, at Venstre proklamerer, at de tager “endnu” et initiativ til beskyttelse af
grundvandet. Og jeg hilser da puljen til understøttelse af korrekt nedlukning og forsegling af de passive grundvandsboringer, velkommen. Og det på trods af, at det jo er lodsejerens ansvar at få det gjort, så man kan jo spørge sig selv, hvorfor kommunen skal forvalte skatteborgernes penge til dette formål?
Nu er det jo således, at vi faktisk ikke ved, hvor mange passive vandboringer vi har i spil i puljen.
Og en forsvarlig og korrekt nedlukning kræver naturligvis en autoriseret brøndborer til at udføre arbejdet, hvilket – alt efter kompleksiteten i opgaven, kan blive en bekostelig affære. Vandboringer, der ikke er særligt dybe, kan koste mellem 20-40.000 kr. pr. boring at lukke, og dybdeboringer tæt på de 100.000 kr. pr. boring.
Hvis vi kun taler om rådgivning eller delvis støtte til lodsejere med passive vandboringer på matriklen, kan nogle af de sårbare områder tæt på eksisterende vandværker formentlig sikres, hvis grundejeren (ofte en landmand) selv bekoster det meste af nedlukningen, men ellers forslår puljen – efter en hurtig hovedregning, som en skrædder i helvede, hvis formålet er at beskytte alt vores grundvand i Syddjurs kommune.
Men jeg vil da gerne høre, hvilke andre initiativer Venstre har taget til beskyttelse af grundvandet?
Nu, hvor I nævner “endnu” et initiativ. I forvejen verserer debatten om udbringning af
spildevandsslam indeholdende miljøfremmede stoffer på landbrugsarealer i Syddjurs, der udgør en potentiel risiko for vores grundvand. Desuden findes der rundt omkring i kommunen gamle markvandingsboringer med utætte rør, der ikke bliver brugt mere. Hvad vil Venstre gøre ved dette miljøproblem?
Og en netop offentliggjort opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der er fundet rester af sprøjtegifte i 30 procent af alle drikkevandsboringer i Syddjurs Kommune – heraf er 9 over grænseværdierne. Hvis mængden af gift overstiger grænseværdien, er vandet uegnet som drikkevand og ender derfor ikke i vores vandhaner, medmindre vandværkerne er tvunget til at fortynde det forurenede drikkevand.
Og er det kun starten på fortidernes synder med pesticidforurening af vores grundvand vi ser her?
Det er i hvert fald et faktum, at der aldrig før er fundet så mange giftrester i de danske vandværkers drikkevandsboringer som i år. Vi er i Syddjurs i gang med at lave boringsnære beskyttelseszoner, så vi beskytter nærområder omkring boringer, og der ikke må anvendes pesticider her. Men der er brug for yderligere foranstaltninger, så vi kan gøre alt for at sikre, at der er rent og uforurenet drikkevand til alle borgere i fremtiden. Nogle af virkemidlerne kan desuden være mere skovnatur og flere sprøjtefrie områder, så vi bremser tilgangen af både kemiske stoffer og udvaskede næringsstoffer til grundvandet.
Så jeg ser bestemt frem til en god politisk debat om udmøntning af puljen ved udarbejdelsen af den kommende handleplan i natur, teknik og miljøudvalget!

Udgivet i

Hvordan gøres trafikken i Syddjurs mere sikker og bæredygtig?

af Anita Søholm

Anita Søholm

Vi har i Udvalget for natur, teknik og miljø, hvor jeg har siddet de sidste 4 år, besluttet, at der både skal laves en ny Mobilitetsplan, der frem til 2030, skal erstatte den gamle Trafikplan fra 2013, og en ny Trafiksikkerhedsstrategi 2021-2025, som skal erstatte den gamle Trafiksikkerhedsplan.

I forbindelse med tilblivelsen af mobilitetsplanen, er der afholdt en række møder for borgere, samt lavet en web-løsning, hvor flere hundrede ideer, ønsker og forslag er kommet frem. Nu er begge forslag i høring i 4 uger frem til den 9. november 2021. Når høringen er afsluttet, fremlægges planerne sammen med de indkomne høringssvar for Byrådet, der her tager stilling til den endelige Mobilitetsplanen 2021 – 2030 og Trafiksikkerhedsstrategi 2021 – 2025 for Syddjurs Kommune.

Trafiksikkerhedsstrategien skal sikre, at kommunens veje og stier er sikre at færdes på. Vi har i forslagene til planerne fokuseret vores indsats omkring en konkretisering af de større vejprojekter, stiprojekter og strategiske tiltag inden for mobiliteten, der ligeledes understøtter kommunens udviklingsmål. Vores vision er, at ingen skal miste livet eller komme til skade i trafikken. Det skal være trygt og sikkert at færdes på veje og stier i Syddjurs Kommune.

Hastigheden har særlig stor betydning for, at ulykker forekommer, og ikke mindst hvor alvorlige ulykkerne bliver, så den fokuserer vi meget på i både trafiksikkerheds- og tryghedsarbejdet, da selv små hastighedsoverskridelser kan forværre en ulykke. Vi har i de seneste par år lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger i 14 mindre byer, og Grønfeld er desuden netop blevet valgt med. Jeg har fortsat stort fokus på at arbejde for at hastigheden sættes ned, senest er fx Vrinners og Knebel, samt Dragsmur i spil, da trafikken her er taget til i coronaperioden.

Af andre aktiviteter, der kan gennemføres er: Sikker Trafik kampagner, i samarbejde med borgerne på tværs af kommunen, spirituskampagner, skolestarts kampagner, og at sænke hastighedsniveauet på de strækninger, hvor der køres for stærkt med udgangspunkt i kommunens tælleplan. Jeg har på opfordring fra borgere i Vrinners, fx netop bestilt en trafiktæller til byen.

Når man taler om trafiksikkerhed, så er det uhyre vigtigt at skabe sikre og trygge skoleveje, og arbejde med at skabe gode trafikvaner – hos både børn og forældre!

Den enkelte skole kan udarbejde en trafikpolitik, som omhandler de fysiske og adfærdsmæssige trafikale udfordringer, den enkelte skole, institution eller virksomhed har. Det kan være sikre ruter, gåbusser, råd og vejledning til trafiksikker adfærd ved fælles og individuel transport mm. Det vil jeg gerne være med til at arbejde på at få sat i værk fx med mere fokus på færdselslære, selvhjulpenhed mv.

Vi arbejder i udvalget løbende med at skabe mere sikre og trygge skoleveje. På Mols har vi endelig fået en cykelsti fra Egens Havhuse til Vrinners, og så mangler vi kun at få lavet en sikker cykelsti i selve Vrinners by, hvilket jeg arbejder for. Vi har desuden fået lavet en ny cykelsti med tunnel under Løgtenvej, fra det nye frihedskæmperkvarter til Hornslet skole. Det er en løsning, som jeg er rigtig glad for, at vi har fået gennemført.

Da nye stier og fx toiletter og ventefaciliteter på letbanestationerne koster meget, søger Syddjurs Kommune løbende støtte fra puljer og fonde, og muligheden for tilskud kan i nogen grad påvirke rækkefølgen af nye projekter. Senest har vi desværre fået afslag fra Den nationale cykelstipulje, hvor vi søgte tilskud.

Der arbejdes under temaet ”Syddjurs Cykler” med en række cykelprojekter, der er siden 2007 etableret ca. 100 km nye stier, og kommunen indgår også i Østjyllands nyetablerede supercykel- sti-sekretariat. Vores mål i de nye planer er at udbygge stinettet med 100 – 150 km., således at vi får et sammenhængende cykelstinet, at flere vælger cyklen som transportform i dagligdagen, og vi får stier med plads til cykler, god tilgængelighed for gående samt adgang til den kollektive trafik, så vi alle kan komme frem.

Den kommende Mobilitetsplan skal understøtte et velfungerende vejnet i 3 vejklasser med gode forbindelser mellem byerne. Planen skal som nævnt sikre en fortsat udbygning af et sammenhængende stinet over hele kommunen. Det er vigtigt, at vores byer og landsbyer bindes sammen. Der skal være gode vejforbindelser mellem byerne og til det overordnede vejnet i regionen. Vi skal tage højde for flere elbiler med brug for ladestandere, en velfungerende offentlig transport og fokus på bæredygtig transport som fx delebilsordninger og samkørsel.

Mobiliteten i Syddjurs Kommune skal altså gøres mere bæredygtig, og der skal også tages hensyn til udviklingen indenfor bosætning, pendling, erhverv og turisme, så vi kan målrette indsatsen.

Som opfølgning på trafiksikkerhedsstrategien udarbejdes årlige ulykkesanalyse ud fra politiets ulykkesregister. Desuden samles der, mindst en gang årligt, ligeledes op på henvendelser om utrygge lokaliteter, der indstilles til politisk prioritering. Her kan I som borgere altid skrive til mig direkte med spørgsmål og gode forslag mv.

Den nye mobilitetsplan indgår som det trafikale grundlag, når det nye byråd skal udarbejde en opdateret visions – og udviklingsstrategi i 2022.

Udgivet i

Etablering af naturnationalparker i Danmark

Af Michael Stegger Jensen
Borgmesterkandidat og gruppeformand
Økonomiudvalget og Anita Søholm
Medlem af Natur, Teknik og Miljø udvalget

30. sep. 2021

På vegne af byrådsgruppen for Socialdemokratiet i Syddjurs
Debatten er tiltaget omkring etablering af naturnationalparker i Danmark, senest på et møde på Fuglsøcentret tirsdag aften.
Her deltog Anita Søholm, Ole Bollesen og Michael Stegger i mødet, og efter det møde, har vi nu en fælles holdning i byrådsgruppen til spørgsmålet.
Først og fremmest anerkender vi, at der på mødet var mange gode pointer fra både borgere og embedsværk, som vi kan tage med i vores videre politiske arbejde.

Vi anerkender ligeledes, at vi står midt i en biodiversitetskrise, hvor mange arters levesteder er væk, og de derfor er truede eller i fare for helt at forsvinde fra den danske natur, hvis der ikke ikke gøres noget drastisk.
Vi ønsker naturligvis, at vores børn og børnebørn skal vokse op og opleve en rig og mangfoldig natur.
Vi er også enige om, at forligsparterne med miljøminister Lea Wermelin i spidsen, med udnævnelse af naturnationalparker, har en unik mulighed for at styrke den truede natur og øge biodiversiteten ved at give mulighed for etablering af store sammenhængende naturområder. Her vil naturen i højere grad end i dag kunne udvikle sig på egne præmisser, og der kan udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion. Det er desuden intentionen, at naturnationalparker samtidig skal give mere spændende naturoplevelser og skabe gode vilkår for et mangfoldigt friluftsliv i en vild og rig natur.

Der er på nuværende tidspunkt udnævnt 5 naturnationalparker, og målet er at udnævne yderligere 10 parker. Af de 23 områder, der er i spil, er de statsejede Kalø skove – Ringelmose og Hestehaven ved Rønde, og de statsejede arealer i Mols Bjerge, med som forslag.
Syddjurs kommune har – som vi alle jo ved – allerede en nationalpark – Nationalpark Mols Bjerge. Den er blevet til gennem et årelangt samarbejde mellem mange lokale aktører tilbage i 2003-2005, og den blev – som den anden nationalpark i Danmark, indviet den 29. august 2009.


Vi har følgende holdninger til de to områder, der lokalt er foreslået udlagt til naturnationalpark:

Vi er imod en Naturnationalpark i Kalø skovene ved Rønde af følgende årsager:
Der skal hegnes omkring skovene, når der udsættes de græssende dyr, der skal udøve naturplejen, hvilket efter vores opfattelse giver reducerede færdselsmuligheder for borgerne. Området ved Kalø Slotsruin inkl. Kalø skovene, er et meget befærdet område. Der kommer årligt over 200 tusinde besøgende til området, og mange lokale borgere fra Rønde og Molsområdet benytter skovene til rekreative aktiviteter som fx. gåture med familien, vandring, cykelture, svampesankning og overnatning i det fri på teltningsarealerne. Vi vil fortsat gerne bibeholde disse muligheder. Børnene i Kalø Skovbørnehus skal desuden heller ikke have begrænset deres adgang til skovene, når de færdes gennem dem på deres daglige gåtur ned til Kaløvig.
Desuden mener vi, at potentialet for øget biodiversitet i skovene har et meget langsigtet perspektiv. Men vi er dog meget interesseret i at få etableret uhegnet naturskov, der kan øge biodiversiteten ved omsætning af dødt ved, samt øget beskyttelse af de store gamle træer, der ligeledes lagrer CO2. Sidst men ikke mindst, så er de to skove ikke store sammenhængende naturarealer, som der ønskes, men jo gennemskåret af en vej.

Etablering af en Naturnationalpark i Mols Bjerge er vi som udgangspunkt positive overfor, hvis de ønsker og krav vi har, bliver hørt:
De statsejede arealer i Mols Bjerge har uden tvivl potentiale for at blive naturnationalpark, da der jo i årevis er forsket i biodiversitet, og man desuden har genskabt de lysåbne sure overdrev, der er en truet naturtype.
Det giver optimale levevilkår for både blomsterplanter, hjemmehørende træer og buske, insekter og fugle.
Der skal dog ikke være flere hegnede områder, end der allerede er i bjergene. Og vi ønsker flere låger, så områderne bliver mere tilgængelige, samt sikring af, at ridestier udenfor indhegningerne er farbare for ryttere.
Der skal ske en reel inddragelse af de lokale borgere igennem hele processen. Der skal være en oplysnings- og informationskampagne om brug af og opførsel i naturen til lokale borgere og brugere af områderne. Der skal arbejdes med ordninger, hvor græsningen skal varieres hen over året, eventuelt via friholdelse af græsning i dele af vinterhalvåret. Der skal føres opsyn med dyrene året rundt i indhegningerne, da dyrevelfærden hos de græssende dyr har meget stort fokus for os. Så vil det give mening for os at omdøbe den park vi har til Naturnationalpark.


Allervigtigst for os er det, både at sikre vores fremtidige natur, samt sikre adgang for alle.

Udgivet i

Vi vil beskytte drikkevandet i Syddjurs

Anita Søholm som er medlem af Udvalget for natur, teknik og miljø og vores borgmesterkandidat Michael Stegger Jensen som er medlem af Økonomiudvalget udtaler efter byrådsmødet i august :

I forbindelse med behandlingen af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Syddjurs, fremsatte Socialdemokratiet et forslag om helt at forbyde spildevandsslam på markerne i Syddjurs. Der gjorde vi, da spildevandsslam kan indeholde medicinrester, hormonstoffer, tungmetaller og mikroplast.

Det store mejeriselskab Arla har længe haft øje for denne problemstilling. Fra 2016 har Arla forbudt deres mælkebønder at gøde markerne med spildevandsslam. Dette gør man ud fra en sikkerhedsvurdering.

Det viste sig på byrådsmødet at Venstre var meget mod vores forslag, og både Claus Wistoft og Gunnar Sørensen fremhævede, at når landmændene i Syddjurs modtager ca 8000 tons spildevandsslam årligt, er det en samfundsnyttig handling.

Langt det meste af denne mængde spildevandsslam kommer fra Egå Rensningsanlæg. I Socialdemokratiet synes vi, at de andre kommuner selv må tage vare på deres spildevandsslam. Nogle andre kommuner brænder deres slam i de store varmeværker eller bruger det i biogasanlæg, og det er en langt mere miljørigtig løsning.

Vi synes ikke at det er særligt samfundsnyttigt at sprede spildevandsslam på markerne i Syddjurs Kommune, og vi vil til enhver tid prioritere borgernes sundhed.

På byrådsmødet trak vi vores forslag, da vi blev lovet en ny sag omkring udbringning af spildevandsslam. Her vil vi arbejde benhårdt på et forbud.

Ydermere blev der på mødet fremsat en beskyldning fra Venstres gruppeformand om, hvorvidt det ændringsforslag Anita Søholm fremlagde i byrådssalen, var enslydende med det der blev sendt rundt af Michael Stegger før mødet. Det mente Claus Wistoft ikke det var.

Efter et dobbelttjek på videoen fra mødet, kan vi naturligvis konstatere det var enslydende tekster.

Vi mener dog det er et stort problem, hvis vi skal opleve en valgkamp med fiktive påstande, og vil opfordre til der strammes op hos vores kollegaer i Venstre på det område.

I Socialdemokratiet har vi fokus på at lave politik, der kan sikre vores drikkevand og det vil vi fortsætte med.

Udgivet i

Anita Søholm: At værne om naturen er vores fornemste opgave

Anita Søholm, Knebel, medlem af Syddjurs Byråd

Anita Søholm, Knebel,
medlem af Syddjurs Byråd

Netop nu er natur og biodiversitet sat til debat i kommunerne. Naturen er under pres, arter er truet, naturlandskaber fragmenteres, og værdifuld natur, der er levested for dyr og planter, forsvinder. Og samtidig opleves et stort rykind af borgere, der ønsker rekreative oplevelser i naturen.

At værne om naturen, landskabet og kulturmiljøerne er en af vores fornemste opgaver som politikere. Og i Syddjurs Kommune er vi beriget med en enestående natur med Mols Bjerge som vores flagskib. Her finder vi et – efter dansk målestok – tørt og varmt klima. Jordbunden er langt overvejende naturlig næringsfattig og yderst kuperet, hvoraf mange arealer i årevis har været holdt lysåbne med husdyrgræsning på de såkaldte overdrevsarealer.

På disse arealer findes en høj biodiversitet blandt både flora og fauna, repræsenteret ved især over 600 blomsterplanter og mere end 2000 insektarter samt mange fugle- og svampearter. På artslisterne findes også mange sjældne og truede arter, der skal bevares og beskyttes.

Men hensynet til naturen fordrer ligeledes, at kommunen udlægger arealer til byudvikling, store husdyrbrug, vedvarende energi mv. samt fremmer muligheden for, at borgerne kan komme ud og nyde natur og landskab ved etablering af vandre- og cykelstier, fugletårne samt primitiv overnatning i naturen.

Og samtidig med, at naturindholdet og naturkvaliteten skal styrkes på eksisterende naturområder, så ønsker vi desuden at beskytte og bevare – og gerne forøge – arealet af beskyttede naturtyper, småbiotoper og spredningskorridorer (faunapassager) i kommunen. Vi vil gerne bevare og fremme en artsrig flora og fauna ved naturbevaring, naturpleje og naturgenopretning, så vi opnår kvalitets naturoplevelser.

Der er heldigvis forskellige virkemidler, der kan hjælpe kommunen med at få sat fokus på biodiversiteten. Jeg har selv været med til at beslutte, at vi ikke må sprøjte på kommunale arealer – heller ikke på de bortforpagtede. Vi har desuden netop vedtaget en træpolitik i natur-, teknik- og miljøudvalget, der skal sikre, at bl.a. store og gamle træer ikke bare bliver fældet, samt at man ved lokalplanlægning og nyudstykninger planter danske hjemmehørende træer og buske, der kan være fødegrundlag og give ly for den danske fauna som insekter, fugle og pattedyr.

Vi har ligeledes fået vedtaget en biodiversitetsstrategi og har i budgettet sat penge af til en jordfordelingspulje, der udmønter anbefalinger fra arbejdet med Det Grønne Danmarkskort, hvor f.eks. vandlidende landbrugsjord kan “byttes ud” og blive til ny værdifuld natur, og der herved kan skabes sammenhængende naturområder.

De kommunale skove er PEFC-miljøcertificerede, og vi bakker op om udviklingsprojekter indenfor natur som f.eks. samarbejdet med Nationalpark Mols Bjerges BioDiverCity Ebeltoft og det nye projekt “Vores vilde natur – lige udenfor døren”. Her støtter vi med midler fra udviklingspuljen.

Vi har fået etableret Naturpuljen, der blev prioriteret med 500.000 kroner årligt ved det seneste budgetforlig, hvor bl.a. Venstre ikke var med i forliget. Gennem puljen kan borgere, lodsejere, grundejerforeninger og organisationer søge støtte til projekter, der fremmer natur, biodiversitet og klima.

Og sidst, men ikke mindst, så følger vi op på bæredygtighedsudvalgets anbefalinger med udarbejdelse af handlingsorienterede tiltag.

For at hjælpe den trængte natur i Danmark har miljøministeren lanceret en landsdækkende kampagne, “Sammen om et VILDERE Danmark”, der skal motivere og inspirere danskerne i kampen for mere vild natur. Samlet set er 92 ud af landets 98 kommuner tilmeldt kampagnen. I Syddjurs er vi også med, hvilket jeg også straks i udvalget opfordrede til, at vi var, omend Venstres repræsentant i natur-, teknik- og miljøudvalget ikke kunne tiltræde indstillingen.

Det er mit helt klare mål, at vi i Syddjurs Kommune kan bruge kampagnen som løftestang for at få sat natur og biodiversitet endnu mere på dagsordenen. Her tænker jeg specielt på at få målgruppen, virksomheder, husejere og sommerhusejere, med på vognen, da jeg desværre ofte oplever, at mange husejere og sommerhusejere sprøjter flittigt på deres matrikler, hvilket ikke kun skader biodiversiteten i naturen, men ligeledes på længere sigt truer vores drikkevandsboringer.

I Aarhus Kommune har man taget tyren ved hornene og lanceret kampagnen “Til kamp for rent drikkevand”, der tegner til at blive en stor succes. Jeg håber, at vi næste forår kan lancere noget lignende i Syddjurs.

Miljøministeriet har desuden offentliggjort to tilskudsordninger, der kan gøre en forskel for biodiversiteten – tilskud til urørt skov og sammenhængende natur, hvor der er åbnet for ansøgninger, og man kan søges frem til 15. juni.

Så vi arbejder i den socialdemokratiske byrådsgruppe til stadighed ihærdigt på at få sat naturen og den biologiske mangfoldighed på dagsordenen i Syddjurs samtidig med, at vi er med til at give borgerne mulighed for at få unikke lokale natur- og friluftsoplevelser.