AF NIELS GYLDENLUND MIKKELSEN, BYRÅDSMEDLEM OG REGIONSRÅDSKANDIDAT
Hver anden unge dansker er lige så stresset som den mest stressede tiendedel af voksne. OECD skønnede i 2018, at psykiske sygdomme koster Danmark 110 milliarder – om året! Det er en fordobling på bare otte år. Voksne med psykiatriske diagnoser stiger hastigt og i dag rammes mere end én af 20. Det svarer til én i hver skoleklasse. Der er meget at gøre og vi er på mange måder for sent ude.
Men hvad skal vi så gøre?
For det første skal vi anerkende psykiske lidelser og sygdomme på lige fod med fysiske. Vi er godt på vej og et helt andet sted end for bare et årti siden, men stadig bliver for mange udstødt for at være ”svage” eller mistænkt for at snyde, når de kommer til skade med sindet i stedet for kroppen.
For det andet skal der tilføres flere midler til psykiatrien, så der ikke bliver træffet beslutninger på baggrund af spareøvelser. Vi ville aldrig tage krykkerne fra en patient med brækket fod, fordi en anden netop havde brækket sin og stod og skulle bruge dem.
For det tredje skal vi som samfund være bedre til at tage ansvar for hinanden og tidligere anerkende og opdage, når nogle er ved at gå ned med flaget. Jo tidligere vi tager hånd om problemet, desto lettere og billigere er det at løse – og med færrest muligt dårlige dage.
Ifølge sundhedsanalysen ”Hvordan har du det?” fra 2017 lider 5 % af borgerne i Region Midtjylland af depression, 6 % af angst, 8 % af svær ensomhed og 31 % af et højt stressniveau. Alle er steget siden 2010.
Det er alt for mange mennesker i Region Midtjylland, der lider af psykiske lidelser og sygdomme og hvis jeg bliver valgt ind i regionsrådet til november, vil det være mit mål at nedbringe alle områderne med tre procentpoint. To af de værktøjer, jeg allerede nu ved, jeg vil foreslå taget i brug er aktivt og proaktivt arbejde med sundhed og trivsel – fx gennem sundhedshusene, i folkeskolerne og på gaden – samt at understøtte foreningslivet i hele regionen. Vi kan mere og har det bedre, når vi omgås hinanden og vi må ikke lade de sidste års udvikling i retning af skærme, isolation og individualisme begrænse os i vores behov for at være sociale og føle os som en del af et fællesskab.
Vi skal være der for hinanden og vi bør fra regionsrådet gå forrest i den proces. Hvis jeg bliver valgt til regionsrådet i år, vil jeg kæmpe for, at der kommer markant flere midler til psykiatrien; at den bliver mere sidestillet med somatikken – de fysiske sygdomme – og at samarbejdet med foreningerne og kampagnerne bag psykiatrien styrkes.