Linda Brask kandidat til KV21
Ifølge kommunalforsker Roger Buch vil der først være ligestilling i 2096 ved kommunalvalget, hvis udviklingen fortsætter i samme snegletempo som de seneste syv valg. Det er tankevækkende at tænke sig her i valgåret 2021.
De sidste 30 år er andelen af kvinder valgt ind i kommunalbestyrelser kun steget med omkring 6,5 procent. Hvis målet er ligestilling, er det en falliterklæring for ligestilling i lokaldemokratiet. Men det er vigtigt at erkende, at det er en falliterklæring, som både de fleste partier, vælgere og kvinder selv er skyld i.
Det er nærliggende at spørge, hvorfor der er sådan en skæv fordeling. Set i et historisk perspektiv var de første partier fra 1870, erne rene mandeklubber, og er det stadig 150 år senere. Disse mandeklubber har afskrækket mange kvinder fra at melde sig ind og har fået andre kvinder til at forlade partierne igen, når de er stødt ind i old-boys-netværk.
Partiernes medlemstal har over en årrække være dalende, og her kan kvinderne gøre meget for ligestillingen ved i højere grad at melde sig ind i et parti. Jo flere kvinder der melder sig ind i et politisk parti, vil chancen for at flere kvinder opstiller også øges.
Valgdeltagelsen i 2017 viser at den var 3,6 procentpoint højere for kvinder. Men de kvinder, som stemte personligt, havde fordelingen 64/36 procent på mand/kvinde-kandidater, mens mænd, som stemte personligt, havde fordelingen 70/30 procent. Kvindelige vælgere hjælper altså kun i meget begrænset omfang kvinder med at blive valgt.
Vælgerne kan imidlertid helt uafhængigt af partierne vende op og ned på kønsprofilen. Hvis vælgerne – eller bare de kvindelige vælgere – systematisk stemte på kvinder, så kunne enhver kommunalbestyrelse have 50 procent kvinder. Kvinder stemmer faktisk mere end mænd, men kvinder stemmer ikke i særlig grad på kvinder.
Var det ikke på tide at vi i 2021 giver de tal baghjul? Med den opfordring skal jeg ønske alle et godt valg.