af Anita Søholm kandidat til KV21
medlem af Udvalget for natur, teknik og miljø
Det er da prisværdigt, at Venstre proklamerer, at de tager “endnu” et initiativ til beskyttelse af
grundvandet. Og jeg hilser da puljen til understøttelse af korrekt nedlukning og forsegling af de passive grundvandsboringer, velkommen. Og det på trods af, at det jo er lodsejerens ansvar at få det gjort, så man kan jo spørge sig selv, hvorfor kommunen skal forvalte skatteborgernes penge til dette formål?
Nu er det jo således, at vi faktisk ikke ved, hvor mange passive vandboringer vi har i spil i puljen.
Og en forsvarlig og korrekt nedlukning kræver naturligvis en autoriseret brøndborer til at udføre arbejdet, hvilket – alt efter kompleksiteten i opgaven, kan blive en bekostelig affære. Vandboringer, der ikke er særligt dybe, kan koste mellem 20-40.000 kr. pr. boring at lukke, og dybdeboringer tæt på de 100.000 kr. pr. boring.
Hvis vi kun taler om rådgivning eller delvis støtte til lodsejere med passive vandboringer på matriklen, kan nogle af de sårbare områder tæt på eksisterende vandværker formentlig sikres, hvis grundejeren (ofte en landmand) selv bekoster det meste af nedlukningen, men ellers forslår puljen – efter en hurtig hovedregning, som en skrædder i helvede, hvis formålet er at beskytte alt vores grundvand i Syddjurs kommune.
Men jeg vil da gerne høre, hvilke andre initiativer Venstre har taget til beskyttelse af grundvandet?
Nu, hvor I nævner “endnu” et initiativ. I forvejen verserer debatten om udbringning af
spildevandsslam indeholdende miljøfremmede stoffer på landbrugsarealer i Syddjurs, der udgør en potentiel risiko for vores grundvand. Desuden findes der rundt omkring i kommunen gamle markvandingsboringer med utætte rør, der ikke bliver brugt mere. Hvad vil Venstre gøre ved dette miljøproblem?
Og en netop offentliggjort opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der er fundet rester af sprøjtegifte i 30 procent af alle drikkevandsboringer i Syddjurs Kommune – heraf er 9 over grænseværdierne. Hvis mængden af gift overstiger grænseværdien, er vandet uegnet som drikkevand og ender derfor ikke i vores vandhaner, medmindre vandværkerne er tvunget til at fortynde det forurenede drikkevand.
Og er det kun starten på fortidernes synder med pesticidforurening af vores grundvand vi ser her?
Det er i hvert fald et faktum, at der aldrig før er fundet så mange giftrester i de danske vandværkers drikkevandsboringer som i år. Vi er i Syddjurs i gang med at lave boringsnære beskyttelseszoner, så vi beskytter nærområder omkring boringer, og der ikke må anvendes pesticider her. Men der er brug for yderligere foranstaltninger, så vi kan gøre alt for at sikre, at der er rent og uforurenet drikkevand til alle borgere i fremtiden. Nogle af virkemidlerne kan desuden være mere skovnatur og flere sprøjtefrie områder, så vi bremser tilgangen af både kemiske stoffer og udvaskede næringsstoffer til grundvandet.
Så jeg ser bestemt frem til en god politisk debat om udmøntning af puljen ved udarbejdelsen af den kommende handleplan i natur, teknik og miljøudvalget!