Politikere

God aften alle sammen.

Tak til Jørgen Sørensen for invitationen til at komme her og tale for jer. Mit navn er Michael Stegger Jensen, jeg er 35 år gammel, og jeg bor i Ryomgård. Jeg er opstillet som nr. 3 på den socialdemokratiske liste til kommunalvalget i Syddjurs tirsdag den 21. november. Jeg arbejder til daglig som souschef i Dagli’ Brugsen i Tved på Mols, hvilket jeg har gjort i en årrække. Jeg er også aktiv som spiller i IFM fodbold og håndbold, og jeg dyrker fitness i lokalerne ved klubhuset i Ryomgård.

Jeg har glædet mig til at komme her i dag. Jeg kører gennem Mesballe hver dag på vej til arbejde og har i de forløbne år kunnet se, hvordan byen blomstrer. Nye huse bygges, og her ved forsamlingshuset er der både kommet legeplads og nyt tag de senere år. Jeg holdt selv mit svendegilde i forsamlingshuset i 2004 og kan ved selvsyn konstatere, at der er sket en del siden. Aktivitetsniveauet er flot, og det skal I, der bor i byen være rigtig stolte af. Det er vigtigt med et stærkt lokalsamfund i de mindre byer, for at holde byen i live, og det kræver nogle frivillige hænder, hvilket I heldigvis og tydeligvis har her.

I dag er Sankt Hans aften. Og hvordan er det nu lige med Sankt Hans? Hvorfor er det, vi står her og brænder grene og andet haveaffald af, med en heks på bålet, mens vi spreder vores sprøde ryst på en melodi, vi ikke alle sammen rammer lige godt. Nej, jeg synger heller ikke godt! Er det kun mig, der når at glemme det år for år, inden vi står her igen? Jeg tror det ikke.

Sankt Hans er ikke kun en folkefest med bål og brand, men også en gammel kirkelig tradition til minde om Johannes Døberen, Jesu fætter, som blev født et halvt år før Jesus. Højtiden Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, hvis fødselsdag man har fastsat til den 24. juni.
I nordisk tradition fejres højtider ofte aftenen før helligdagen, og derfor fejres Sankthansaften den 23. juni, ligesom juleaften holdes dagen før juledag.

Tidligere troede man, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter, som kunne være både gode og onde. Formålet med sankthansbålet var oprindeligt at jage det onde væk. Det er derfor, vi har en heks på bålet for at symbolisere det onde, og vi brænder heksen på bålet for at få det onde til at forsvinde. Så egentlig er det en symbolsk kamp mod det onde, vi har i aften. Man kan så diskutere, om vi vinder den hvert år, for hvad så når det regner, og der ikke kommer fut i bålet, bliver det mon så et år med dårligdomme? Her er det vist hver enkelt persons tro, der afgør dette spørgsmål, ligesom det gamle mundheld om, at hvis det regner Sankt Hans aften, skal det regne 6 uger herefter. Det er jo nok alligevel det, de fleste af os forbinder med dansk sommer, selvom den nu som oftest har både sol og regn til os.

Jeg er vild med særligt en passage i Midsommervisen, den sang vi synger sammen om lidt, når bålet skal tændes. ”Vi elsker vort land, men ved midsommer mest”. Jeg er vild med at bo i Danmark og især her i Syddjurs kommune, hvor vi har skov, strand og flot natur. Om sommeren er det fantastisk at gå en tur rundt om Vallumsøen og nyde stilheden og fuglekvidder. Det er for mig lyden af sommer. Også de lange lyse aftener hører med til sommeren. Jeg var til et møde i partiet i sidste uge, hvor vi kørte hjem efter kl. 23, og hvor jeg kørte i tusmørke nede langs Kalø kort før midnat, det var et smukt syn. Og netop disse aftener er jo dem, vi går og venter på i vintermørket, hvor vi i stedet kan hygge os indendørs med varm kakao og film på tv’et.

Jeg tror tit, vi glemmer, hvor godt vi har det i Danmark. Jeg ved godt, vi også betaler for det, men tænk på alt det, vi giver hinanden i fællesskab via vores skat, og ja, jeg betaler gerne min skat for et bedre samfund for os alle. Vi har et samfund, hvor alle har en mulighed for at blive, hvad de vil. Et samfund hvor alle kan komme gratis til læge, hvis de er syge. Et samfund hvor der bliver taget hånd om de svage, og hvor de stærke skuldre bærer den største last. Det er et samfund, vi skal kæmpe for at bevare, og som de er misundelige på i udlandet. Så ja, jeg elsker også vort land.

”Vi vil fred her til lands” lyder det senere i Midsommervisen. Det lyder også rigtig fint, men er det noget, vi bare siger, eller er det noget, vi sørger for? I dagens Danmark ser jeg en kedelig tendens; en tendens der går mod fokus på det negative og med brok over hverdagen. Vi kender alle den klassiske situation her om sommeren, hvor to cyklister fylder halvdelen af vejen. Eller hvor bilerne kører alt for stærkt, når man kommer cyklende alene på landevejen. I begge tilfælde oplever jeg tit den forurettede part love bål og brand, ja det er jo Sankt Hans i dag, så den lå lige til højrebenet.

MEN når nu to cyklister fylder halvdelen af vejen, så kan man som bilist jo nøjes med lige at tænke sig om en gang – og tænke på om de ti sekunder, man vil blive forsinket, er værd at hidse sig op over og skrive en lang klage på Facebook omkring. Og i stedet, hvis det er helt galt, konfrontere de implicerede parter på en god og sober måde. Måske cyklisterne så næste gang trækker ind til siden, når du overhaler dem.

Det gælder det samme for fart-bilisterne. Der vil altid være nogle, der kører for stærkt desværre. Men man kunne jo flytte fokus til de 375 biler, der overhalede en og samtidig gav nogle få sekunders medvind via deres fart.

Et andet eksempel er, når man er ude at spise en flok sammen. Vi har alle en i venneflokken eller familien, der brokker sig over den ene ting, der er galt, når vi er ude at spise. Bøffen kan være fantastisk mør, saucen så fuglene synger, kartoflerne kogt til perfektion, og servicen fra tjeneren helt perfekt. Men hvis vinen til maden mangler nogle få procenter i at være perfekt, er det, hvad resten af aftenen kommer til at handle om.

Jeg er selv en positivt indstillet person med let til latter og en munter bemærkning. Via mit arbejde i Brugsen har jeg dagligt kontakt med mange kunder, og jeg oplever også både negative og positive oplevelser. 90% af mine kunder kommer med glæde, og nogle også for at fortælle et par røverhistorier, og jeg elsker det. Det er noget af det bedste ved mit job. Det er så berigende med latter, og det kan nemt løfte min dag fra normal til god. Heldigvis har jeg mange af disse dage. Men vi har også en kunde, der altid lige har set nyhederne i tv. Og meget kan man sige om diverse nyhedsmedier, men det er ikke den positive historie, de jagter og fortæller. Så denne person kommer hver gang med en dårlig nyhed. Nu har jeg et meget tålmodigt sind, men på et tidspunkt blev det for meget – selv for mig. Så jeg spurgte ham en dag, om vi ikke skulle lave den aftale, at han dagen efter ville komme med en positiv historie. Han så helt forkert ud i hovedet, men det hjalp. Han kommer stadig i Brugsen, og der er også lidt brok hist og her, men han blev gjort opmærksom på, at der måske er lidt sjovere end som så at bo her i Danmark.

Disse tre tilfælde er eksempler på en kedelig tendens i vores samfund. Jeg er helt med på, at overskud i hverdagen kan være svært at finde, men et smil, en hilsen, eller noget helt tredje kan være det, der gør dagen god for andre. Dette kan brede sig som ringe i vandet, så hvis disse personer med deres nyvundne overskud giver det samme videre, får vi i sidste ende måske selv et smil tilbage.

Her i Mesballe er der i forvejen masser af positivt sind, især på en aften som i aften, hvor vi er samlet for at fejre Sankt Hans aften. Så skal vi ikke være bannerførere for den positive stemning og prøve at brede det positive samfund længere ud, end bare her hos os? Det er ingen nem opgave, men jeg tror på, at vi i fællesskab kan gøre Danmark til et endnu bedre sted at være, og det kræver kun, at vi giver lidt af os selv.

Jeg har nu forsøgt at give lidt af mig selv her i aften – jeg håber, det smitter.

Tak for ordet, og lad os så få tændt bålet.

Rigtig god Midsommeraften til jer alle!